|
|
||
| Bookmark Den Danske Klub i Torre del Mar |
|
|
| María Zambrano, digter og filosof fra Vélez-Málaga: | |
|
Palacio del Marques de Beniel, Vélez-Málaga Marìa
Zambrano fødtes i Vélez-Málaga den 25. april 1904 som datter af pædagogen
Blas José Zambrano. Hun blev kun i sin fødeby i tre år, idet hendes
familie flyttede til Jaén og kort efter til Segovia. I denne by gik María
i gymnasiet (bachillerato). Mange år senere tilegnede hun byen og tiden
her et betydningsfuldt essay. Efter at have taget doktorgrad i Filosofía
y Letras på Universidad Central, Madrid, begyndte hun at udgive sine første
skrifter i magasinet Revista Occidente. Hun arbejdede som hjælpelærer
i filosofi på Universidad Central og som lærer på Instituto-Escuela.
I Horizonte
del Liberalismo fortsætter hun den linie, som hendes far var
begyndt på i en artikel offentliggjort i 1919, hvor kampen for livets
opretholdelse og kampen mellem klasserne som princip og konsekvens af
den økonomiske liberalisme forhindrer virkeliggørelsen af
liberalismens åndelige værdier. Kun demokratisk økonomi kan modvirke
den materialisme, som økonomisk liberalisme medfører. Som alternativ
foreslår hun en kulturel liberalisme: ”Vi anerkender den økonomiske
afhængighed, og vi modsætter os ikke at være afhængige af nødvendigheden
– som på den ene eller anden måde altid hviler over os – når blot
vi kan være frie, selvstændige mennesker”. Tidens opfattelse, som til en vis grad var påvirket af de herskende, politiske forhold i Rusland og Italien, fik ikke María Zambrano til at ændre sin opfattelse af individets frihed. Hun medvirkede sammen med sin læremester, Ortega, i oprettelsen af la Segunda República i 1931 og fremstod sammen med Machado som en af de mest fremtrædende intellektuelle antifascister under borgerkrigen (1936-39).Borgerkrigen
bragte María Zambrano til Chile, idet hendes mand blev udnævnt til
andensekretær ved ambassaden dér. I dette land udgav hun Los
intelectuales en el drama de España, som var et bedsk svar på
doctor Marañons teorier om årsagerne til borgerkrigen (Dr. Marañon
befandt sig på det tidspunkt i sikkerhed i
Frankrig). Hun vendte tilbage til Spanien i
1937 og boede i Madrid, Barcelona og Valencia. I 1939 flygtede hun til
Frankrig. Efter invitation af Casa de España i Mexico rejste hun til
dette land for at undervise i filosofi ved Universidad de Morelia. Samme år
udgav hun Pensamiento y poesía en la vida española, og
Universidad de La Habana El pensamiento vivo de Séneca (Seneca: Romersk filosof født år 4 f.K. i Córdoba) er en introduktion til en antologi over tænkeren fra Córdoba. Zambrano påstår, at den spanske filosofi – ikke den officielle, men livets filosofi – næres af lige dele platonisme og stoicisme: platonismen, siger hun, ”har ofte forbindelse med religionen og lige så ofte med kætteriet, især i den mystiske form, stoicismen derimod består af verdslige tanker.(…)”. ”Den spanske stoicisme har på sin side to udtryk, den dannede, som er den desillusionerede og selvmordstrangen; og den folkelige, som tager livet ”filosofisk”, d.v.s. med resignation, med ironi, med sindsro”. La Agonía de Europa (1945) og Hacia un saber del alma (1950) blev udgivet i María Zambranos amerikanske eksil-periode. Perioden blev præget af to afgørende begivenheder: Moderens død i 1946 og hendes skilsmisse et år senere.
I
1981 tildeltes María Zambrano 1. Premio Príncipe de Asturias de
Comunicación y Humanidades for sit livslange litterære og filosofiske
arbejde både i Europa og Amerika. Endvidere blev hun udnævnt til
Skulptur af María Zambrano i Palacio de Beniel i Vélez-Málaga María
Zambrano døde i Madrid 6. februar 1991. Hun var et af den slags
mennesker, som levede for at udforske følelserne. Hun brugte poesien og
filosofien til at levendegøre den objektive sandhed, som hun så den, til
at delagtiggøre den
med omgivelserne og til at inspirere dem, der ville følge sandheden.
BIBLIOGRAFI
og WEBS:
|
|
|
|
| Den
Danske Klub i Torre del Mar |
|
|
María Zambrano
Hele
1. salen i Palacio de Beniel (XVII årh.), det tidligere hovedkvarter
for kystens kommandanter og Vélez-Málagas rådhus fra 1899 – 1982,
er indrettet til sæde for ”La Fundación María Zambrano”. Her kan
man få alle oplysninger om filosoffens liv og arbejder. Endvidere er
instituttet for voksenundervisning i Torre del Mar opkaldt efter hende,
”Instituto de María Zambrano”, samt mange andre
undervisningsinstitutter over hele Spanien.
Mellem
1930, hvor hun udgav sit første filosofiske værk, Horizonte del
Liberalismo, og 1936, hvor hun indgik ægteskab med historikeren
Alfonso Rodrígues Aldave, arrangerede María Zambrano kulturelle
sammenkomster i sit hjem på Plaza del Conde de Barajas. Disse møder
udviklede sig til de mest frugtbare, kulturelle inspirationskilder på
nationalt plan.
Filosofía
y poesía. Disse værker udtrykker i højere grad end andre hendes tænkemåde
og meditationsmetode. Senere rejste hun til Cuba, hvor hun opholdt sig
13 år. Hun underviste på Universidad de La Habana og på Instituto de
Altos Estudios e Investigaciones Científicas (Instituttet for højere
uddannelser og videnskabelig forskning). Hun gav også kurser på
Universidad de San Juan de Puerto Rico.
Fra
1953 boede hun i Rom. Her udgav hun en række fundamentale værker: El
hombre y lo divino (1955) – et højdepunkt i spansk tænkning i
det XX årh. – Persona y democracia (1959) og La España
de Galdós (1960). I 1964 flyttede hun til Frankrig til en gammel
bondegård i skovene ved Jura-bjergene med udsigt til Geneve-søen og
Mont Blanc. Her begyndte en meget produktiv, intellektuel periode med værker
som: España, sueño y verdad (1965), El sueño creador
(1965), La tumba de Antigona (1967), Obras reunidas
(1971) og Claros del bosque (1977). I 1978 skiftede hun bopæl
til Ferney Voltaire i Svejts, hvor hun boede indtil hendes endelige
tilbagevenden til Spanien i 1984. Hun overvandt sin frygt for at vende
tilbage til et Spanien, hvor virkeligheden måske var anderledes, end
hun forestillede sig efter 45 år i udlandet.
doctor honoris af Universidad de Málaga, fik tildelt Premio
Extraordinario Pablo Iglesias, Medalla de Oro de Madrid og Premio
Cervantes, 1988. En stiftelse og et teater bærer hendes navn i hendes fødeby,
Vélez-Málaga, og ligeledes en forening, Asociación Española de
Filosofía, og mange andre foreninger og institutioner i hele landet.