El Torcal de
Antequera El
Torcal de Antequera leder tankerne hen på en by i ruiner! Den
besøgende, som fortaber sig i labyrinten af korridorer og klippeblokke,
bemærker imellem klipperne frodige græsmarker omkranset af egetræer og hurtige bevægelser af
reptiler, som soler sig på de stejle klipper.
Beliggenhed El Paraje Natural del "Torcal de Antequera" ligger i den centrale
del af Málaga Provins. El Torcal er en del af den
”kalkbue”, som udgøres af bjergkæden Sierra Subbéticas, som strækker sig
fra Cádiz til Jaén. Området ligger i Antequera kommune undtagen en smal
strimmel, som går ind i Villanueva de la Concepción.
El Torcal de Antequera er det første område i Andalusien, som blev
anerkendt som Espacio Natural Protegido (beskyttet naturområde), idet
området i 1929 blev erklæret for "Sitio Natural de Interés Nacional"
(naturområde af national interesse).
Kørevejledning Fra Antequera
kommer man til El
Torcal ved at køre ad landevej 3310 mod Villanueva de la Concepción, man
drejer fra i krydset mod El Torcal ca. 12 km syd for Antequera, efter
man har passeret passet ”La Boca del Asno”.
Fra Vélez-Málaga/Torre del Mar kører man ad
El Arco udenom Vélez, forbi
El Pantano de Vinuela, via Riogordo og Colmenar til Casabermeja, herfra
kører man ad landevejen mod Villanueva de la Concepción og kort efter
byen møder man krydset med vejen til El Torcal.
Oprindelse El Torcal består
af tre forskellige slags kalkklipper: oolíticas, brechoides og
clásticas.Alle tre stammer fra havets bund fra Juraperioden, d.v.s.
mellem 250 og 150 mill. år tilbage i tiden. Havbunden blev
cementeret p.g.a. den konstante kalkaflejring og havets påvirkning.
Under den store alpine jordfoldning i den senere juratid
blev havbunden presset op til overfladen, men den bevarede i vid
udstrækning sin vandrette facon til trods for, at den blev løftet til
over 1000 m over havoverfladen. Senere opstod der revner, sprækker og
”korridorer” i overfladen p.g.a. en række rystelser i klipperne. Erosion
og sammenstyrtning mellem revnerne har skabt det, vi i dag kalder
”vejsystemer” eller ”korridorer”. Herefter blev området udsat for en
karakteristisk erosionsproces, ”el modelado cárstico”. Sprængninger i
klipperne p.g.a. regnvand, som blev optaget, og som siden frøs til is
samtidig med forandringer forårsaget af CO²-syren, som er til stede i
regnvandet, har modelleret klipperne i de fantastiske former, vi ser i
dag. Som i alle andre kalkbjerge, er der i El Torcal en enorm
mængde
slugter og afgrunde, grotter og andre former for underjordiske huler,
nogle af stor historisk betydning som f.eks. Cueva del Toro. Denne
grotte er ligeledes opstået p.g.a. nedbrydning og udvidelse af de
underjordiske kalklag forårsaget af regnvandet.
Geologiske enheder: El Torcal
rummer indenfor sit begrænsede område (20 km²) et af de mest imponerende
karstiske landskaber i hele Europa. Geologisk set består området af fire
forskellige områder:
1.Sierra
Pelada,
i den østlige ende af området med det højeste punkt på 1198 m.
2.Torcal
Alto,
rummer det største område med karstiske bjergformationer. En stor
klippekam adskiller det fra Torcal Bajo, her ligger det højeste punkt i
reservatet, El Camorro de las Siete Mesas (1336 m).
3.Torcal
Bajo,
som ligger mellem de to førstnævnte, ligner Torcal Alto, men er ikke så
iøjnefaldende.
4.Tajos y
laderas (skrænter og bjergskråninger),
adskiller næsten perimetrisk reservatet. Området er mest spektakulært i
den sydlige ende, den magtfulde klippestørrelse og de geologiske
variationer giver det et næsten skrækindjagende udtryk.
Flora Kalkbjergene
i El Torcal udgør en geografisk zone med en rig og varieret flora, som i
høj grad bidrager til områdets ry som naturreservat. Man finder en
mængde forskellige plantearter, man har katalogiseret 664, grupperet i
knap 100 forskellige familier. De mest udbredte planter i El Torcal er
de såkaldte ”rupícolas” (planter som udelukkende vokser på klipper), de
kan finde fodfæste i de mindste revner og sprækker. Planterne er meget
sarte, hvorfor man har afspærret områder i El Torcal for at beskytte
dem. De mest kendte rupícolas i El Torcal er Linaria anticaria,
Saxifraga biternata, Linaria oblongifolia, Viola demetria, Saxifraga reuterana,
Polypodium australe
og mange andre. Den større
vegetation i El Torcal udgøres af egetræer, bjergeg, rønnebærtræer og ahorn.
Tjørne- og brombærkrat dækker en stor del af El Torcal Alto, man ser kaprifolium, stauder og skovblomster (brombær, rosenbuske,
vildtvoksende skovblomster, pæoner etc.). Endvidere er der i forbindelse
med kvægdriften mange græsningsområder. I El Torcal Alto finder man også
utallige efeu-planter.
Fauna Lige
som floraen, har faunaen i El Torcal været under påvirkning af
menneskets tilstedeværelse. Der er f.t. 116 forskellige arter hvirveldyr
i reservatet. Der er utallige hvirvelløse, først og fremmest insekter,
som udgør føden for de fleste af hvirveldyrene. Der er utallige
fuglearter, enten fastboende eller arter, der gør ophold på rejser
længere syd- eller nordpå, lige som mange bruger bjergene til
redebygning. Man ser ofte gribbe, som er på gennemrejse, og som benytter
lejligheden til et måltid på evt. døde kreaturer. Der er mange horn- og
almindelige ugler, høge og falkearter, mursejlere, røde alliker og et
utal af mindre fugle. Tilstedeværelsen af reptiler mellem klipperne er
sæsonbestemt, de er især aktive forår og sommer, hvor man ser dem
overalt. Følgende kan fremhæves: Firben, iberiske murøgler, snoge og
andre slanger, hugorme (som er farlige p.g.a. giftigt bid). Af pattedyr
kan nævnes ræve, grævlinge, væsler og kaniner som de mest talrige.
Mennesket
i El Torcal
Den menneskelige tilstedeværelse i El Torcal går tilbage til
præhistorien, hvilket bevises af rester af stenalderbebyggelser, man har
fundet i udgravninger, den vigtigste har man gjort i Cueva del Toro. På
samme måde har man fundet rester af romersk oprindelse, som
viser, at romerne havde stenbrud i området, idet man benyttede kalkstenene
til opførelsen af de nærliggende landsbyer: Anticaria, Osqua y Nescania.
Den arabiske tilstedeværelse i El Torcal var langvarig, og resterne af
et et arabisk vagttårn kunne indtil for få år siden ses i La Chimenea.
Man har fundet mange arabiske gravsteder og diverse materialer fra
epoken. Der boede stadig mennesker i El Torcal indtil XIX årh., hvor den
sidst kendte boplads i bjergene, kaldet Las Sepulturas, blev forladt.
Det drejede sig om en samling grotteboliger med stalde og
græsningsområder. Indbyggerne var dygtige stenhuggere, som man kan se af
de efterladte arbejder.
Den industrielle udvikling i XIX årh. medførte en stærk skovhugst, man
brugte egetræ som brænde i sukkerfabrikkerne, der blev anlagt mange nye
stenbrud og græsningen af kvæg intensiveredes. Det er grunden til det
lidt øde og forladte udseende, man møder mange steder i bjerget i dag.
Efter Junta de Andalucía for nylig har overtaget administrationen af
naturområdet, har man påbegyndt restaureringsarbejder af det unikke
geografiske område, hvor naturen viser et af sine mest usædvanlige
ansigter.
Faciliteter for offentligheden: OMRÅDE TIL
OFFENTLIG BRUG ”TORCAL ALTO”: Man kommer til området ved at følge
landevejen, som starter i krydset med C-3310, efter ca. 3,7 km finder
man:
·Centro de
Visitantes (Besøgscenter):
Interaktiv udstilling over områdets natur- og kulturelle værdier og
fremvisning af film på 10 minutters varighed. Der er toiletforhold og
informationskontor på centret.
Åbningstid: Alle dage fra 10:00 til 17:00. Fri og gratis adgang
(max 40 personer ad gangen). Telefon 952031389. Det er en fordel at
ringe i forvejen, så man kan regulere de enkelte gruppers besøgstal.
Parkering: Der er masser af parkeringspladser, også for busser og
autocampere.
Mirador de
las ventanillas (Udsigtsbalkon):
Der er udsigtsbalkon ved besøgscentret. Man følger stien ca. 100 m.
Meget flotte udsigter over Villanueva de la Concepción og området Río
Campanillas.
·
Vandreruten "Ruta Verde (den grønne rute)":
Vandresti, som starter ved parkeringspladsen og går gennem El Torcal
Alto (1410 m)
Lav/middelsvær rute (forsigtighed tilrådes på regnvejrsdage). Varighed
40-60 minutter. Ideel for at gøre observationer om vegetationen,
geologien, de erotive bjergformationer, kvægdriften, dyrelivet (medbring
kikkert) og velegnet til at studere miljøet. Ruten er afmærket med
papirskurve.
OBS: Der
er ikke andre vandreruter åbne for offentligheden, med mindre man har
myndighedernes tilladelse og er i en guidet gruppe.
Kilde: Junta de Andalucía, Consejería de Medio Ambiente
El
Torcal de Antequera leder tankerne hen på en by i ruiner! Den
besøgende, som fortaber sig i labyrinten af korridorer og klippeblokke,
bemærker imellem klipperne frodige græsmarker omkranset a
Kalkbjergene
i El Torcal udgør en geografisk zone med en rig og varieret flora, som i
høj grad bidrager til områdets ry som naturreservat. Man finder en
mængde forskellige plantearter, man har katalogiseret 664, grupperet i
knap 100 forskellige familier. De mest udbredte planter i El Torcal er
de såkaldte ”rupícolas” (planter som udelukkende vokser på klipper), de
kan finde fodfæste i de mindste revner og sprækker. Planterne er meget
sarte, hvorfor man har afspærret områder i El Torcal for at beskytte
dem. De mest kendte rupícolas i El Torcal er Linaria anticaria,
Saxifraga biternata, Linaria oblongifolia, Viola demetria, Saxifraga reuterana,
Polypodium australe
og mange andre.
Lige
som floraen, har faunaen i El Torcal været under påvirkning af
menneskets tilstedeværelse. Der er f.t. 116 forskellige arter hvirveldyr
i reservatet. Der er utallige hvirvelløse, først og fremmest insekter,
som udgør føden for de fleste af hvirveldyrene. Der er utallige
fuglearter, enten fastboende eller arter, der gør ophold på rejser
længere syd- eller nordpå, lige som mange bruger bjergene til
redebygning. Man ser ofte gribbe, som er på gennemrejse, og som benytter
lejligheden til et måltid på evt. døde kreaturer. Der er mange horn- og
almindelige ugler, høge og falkearter, mursejlere, røde alliker og et
utal af mindre fugle. Tilstedeværelsen af reptiler mellem klipperne er
sæsonbestemt, de er især aktive forår og sommer, hvor man ser dem
overalt. Følgende kan fremhæves: Firben, iberiske murøgler, snoge og
andre slanger, hugorme (som er farlige p.g.a. giftigt bid). Af pattedyr
kan nævnes ræve, grævlinge, væsler og kaniner som de mest talrige.