Udflugt til Sierra de Alhama 


Bookmark Den Danske Klub i Torre del Mar

Gør Den Danske Klub til din startside

 

Tilbage til Arkiv

 
Legendariske bjerge i la Axarquía:
 


Legendariske bjerge i la Axarquía
Til trods for at Sierra de Alhama deler navn med en kommune i Granada ligger den i la Axarquía, helt konkret mellem el Boquete de Zafarraya (Zafarraya-passet) tæt ved landsbyen Alcaucín og el Puerto de Alazores (Alazores-passet). Bjergkæden stiger til en højde af Río Guaros udspringover 1000 meter, indtil den når Alfarnate og Alfarnatejo, to søsterlandsbyer, som er kendt under tilnavnet los Pirineos del Sur (Sydens Pyrenæer). La Sierra de Alhama er fortrinsvis kalkbjerge, hvorfor de ikke bærer meget vegetation.

Río Guaros udspring

Denne lille bjergkæde, som danner en naturlig grænse mellem provinserne Málaga og Granada, lærer man bedst at kende ved at køre vejen fra Periana til Alfarnate gennem el Puerto del Sol. På denne køretur vil man ud over at møde små landsbyer som Baños de Vilo, berømt for sine helbredende kilder, kunne opleve río Guaros udspring, floden som bringer bjergets rigelige vandmængder til el pantano de Viñuela. Herfra er der fantastiske udsigter over bjergkæden, hvor den danner grænsen mellem provinserne.

Mod Zafarraya
Gennem denne bjergvej, som stiger op mod Alfarnate, tæt ved Los Alazores, kan man tage vejen mod Zafarraya og, derefter, til Alhama de Granada. Ved at køre gennem denne bjergvej får man mulighed for at nyde det klippefyldte landskabs enestående skønhed, overstrøet med oliventræer, som stoisk udfordrer de lave vintertemperaturer. Denne vej fører den rejsende mod la Venta de Zafarraya, hvorfra man kan fortsætte i retning mod la Viñuela for at vende tilbage til axarquensk territorium gennem dette store, naturlige bjergpas, som forener provinserne Málaga og Granada.

Sierra de AlhamaLokaliteterne i disse kalkbjerge var godt kendt og blev udnyttet af los bandoleros (landevejsrøvere), som for 200 år siden var grusomme banditter og i dag huskes som legendariske personer som ”El Bisco de Borge” og Luis Candelas, begge fra la Axarquía, og den frygtede José María ”El Tempranillo”.

Tilflugtssted for bandoleros
Dette var vejen, man nødvendigvis måtte tage for at komme ind eller ud af Málaga provins, hvilket gjorde området til det ideelle sted til at angribe de rejsende og for at tjene som skjulested takket være de utallige grotter og revner, som findes i bjergene. Los bandoleros opererede også på ruter til landsbyer beliggende nederst på sierra Tejeda som Alcaucín og la Viñuela.

Udover bjergenes klippefyldte landskaber dækket med oliven- og kirsebærtræerne på skråningerne, er der andre steder man absolut bør besøge, såsom den gamle Venta de Alfarnate (gamle kro), i dag forvandlet til en af de berømteste restauranter i området. Selvom  kroen i dag er mest kendt p.g.a. sit fremragende menukort, tjente den i det XVIII årh. som landevejskro, hvor de rejsende hvilede og overnattede undervejs til og fra Madrid og Granada. Så vidt man husker i etablissementet tilbragte el bandolero Luis Candelas en nat på kroen, da han under bevogtning blev ført til Madrid til rettergang og dom.

Hvordan kommer man dertil: Fra Málaga via N331 til Casabermeja, hvor man krydser motorvejen og fortsætter ind i la Axarquía ad el Arco og tager vejen t.v. mod Alfarnate. Fra Torre del Mar kører man udenom Vélez ad el Arco til pantano de Viñuela t.h. mod Alhama de Granada og endelig t.v. mod Periana.

Hvornår skal man køre: Til trods for at temperaturen er meget kold om vinteren, kan denne også anbefales. Man kan måske opleve snefald på turen.

 

 


| Den Danske Klub i Torre del Mar |
| Calle Piragua 2 | bloque Las Arenas |
| Apdo. 300 | 29740 Torre del Mar (Málaga) |