Día de Todos los Santos


Bookmark Den Danske Klub i Torre del Mar

Gør Den Danske Klub til din startside

 

Tilbage til Arkiv

 
DÍA DE TODOS LOS SANTOS Y DÍA DE LOS FIELES DIFUNTOS (ALLE HELGENSDAG OG DE TROENDE AFDØDES DAG):
 

 

Som bekendt fejrer man disse begivenheder i Spanien hvert år den 1. og den 2. november. Oprindelsen stammer fra England
Stonehenge, EnglandStarten til disse festligheder, som er i familie med festen for Halloween i de angelsaksiske lande, er skabt af en blanding af hedenskab og kristendom.

Hos kelterne havde man en fest, som blev kaldt “Samhein”, som blev holdt ved slutningen af halvdelen af året, fordi kelterne delte året i to dele, sommer og vinter. Denne fest var til ære for høsten og sluttede med en festligholdelse for de afdøde, og som samtidig indledte vintersæsonen. Man mente, at de afdødes sjæle vendte tilbage for at besøge deres tidligere hjem. Efter den romerske invasion af de britiske øer (46 f.K.) blev disse festligheder overtaget af invasorerne, som spredte den til resten af verden. Ordet ”Halloween” stammer fra en sammentrækning af All Hallows’ Eve (eller Vispera de Todos los Santos – Aftenen før Alle Helgensdag, den 1. november), som er dagen, hvor den katolske kirke fejrer alle helgenerne.

Fra det IV  årh. indviede Den Syriske Kirke en dag, hvor man fejrede alle martyrerne. Tre århundreder senere forvandlede pave Bonifacius IV (615) en romersk panteon (mindeshal) til et kristent tempel og dedikerede det til ”Todos los Santos”. Festlighederne til ære for Todos los Santos fejrede man i begyndelsen i maj måned, men pave Gregorius III (741) ændrede datoen til den 1. november.

Kirkegården, Todos los SantosPå den anden side tilføjede abbed San Odilón fra klostret i Cluny, i Sydfrankrig, festlighederne den 2. november som en fest, hvor man ærede og mindedes sjælene fra de troende afdøde, hvorfor man kaldte festen for ”Fieles Difuntos” (Troende afdøde).

Disse fester fejrer man i Spanien på en speciel måde. De sidste dage før dagen besøger familiemedlemmerne kirkegården for at istandgøre deres slægtninges gravsteder og pynte dem med alle slags blomster; de mest brugte er krysantemum.

Besøget på kirkegårdene finder sted den 1. november. Hvis dødsfaldet har fundet sted for nylig, vil familiens ophold på kirkegården vare længere, antallet af familiemedlemmer vil være større, og bønnerne vil være længere. Dog kan man ikke kalde det for en generel tradition, fordi de familiemedlemmer, som besøger de afdøde, er som oftest de ældre. Mange spaniere føler en dyb aversion mod handlinger i forbindelse med døden og foretrækker at ignorere dem, måske for på den måde at fjerne dem fra deres eget liv.

Læs mere om Día de Todos los Santos her

 

 


| Den Danske Klub i Torre del Mar |
| Calle Piragua 2 | bloque Las Arenas |
| Apdo. 300 | 29740 Torre del Mar (Málaga) |