Nyt museum i Santa María la Mayor


Bookmark Den Danske Klub i Torre del Mar

Gør Den Danske Klub til din startside

 

Tilbage til Arkiv

 
Vélez genoptager projektet med et museum for påskepoptogssammenslutningerne (Cofradías) i Santa María la Mayor:
 


Byrådet forhandler med Consejería de Turismo om hjælp på 660.000 euros for at fuldføre arbejderne. Restareringsarbejderne i kirken har været standset i mere end to år
Santa María la MayorDen eneste opgave, der er fuldført, siden arbejderne blev standset i 2002 er ind- og udvendig hvidtning af bygningen. Dette arbejde er udført af kommunens boligfirma (Emvipsa) sidste sommer. Ellers står kirken lukket og ser stadig ud som i 2000, da restaureringsarbejderne begyndte med genopretning af tag og kasettelofter, et projekt som Consejería de Cultura havde investeret 246.414 euros i.

Forskellige uforudsete begivenheder tvang kommunen til at ændre den oprindelige plan. Mangelen på financiering tillod ikke, at man kunne åbne byens ældste kirketempel, sognekirken Santa María la Mayor (XVI årh.) for offentligheden. Kirken er bygget over en tidligere moske (XI årh.).

Efter pres fra cofradía de semana santa-sammenslutningen har byrådet indledt forhandlinger med Consejería de Turismo i Junta de Andalucía med det dobbelte formål at kunne færdiggøre restaureringen af bygningen og at kunne opføre et museum for påskeoptogene og den religiøse kunst i Vélez-Málaga. Begge museer skal placeres i kirken, som ligger i den gamle arabiske bydel, La Villa, ved siden af la Fortaleza. Hvis ansøgningen på  660.000 euros går igennem, regner borgmester Antonio Souvirón med, at arbejdet kan være færdiggort inden udgangen af 2005.

Museumsprojektet i Santa María er godkendt både af cofradierne og af bispesædet. Museet vil få tre afdelinger, en for den historiske arv, en for påskeoptogene og en tredje for de religiøse symboler (billeder, emblemer, faner etc.).

 


| Den Danske Klub i Torre del Mar |
| Calle Piragua 2 | bloque Las Arenas |
| Apdo. 300 | 29740 Torre del Mar (Málaga) |