| Forhistorie | Isabellas første erobring | Arvefølgekrig | Castiliens hegemoni | La guerra de Granada | Regeringsformer | Religion og Politik | Jøder og omvendte | Inkvisitionen | Inkvisitionens organisering | Uddrivelsen af jøderne | Andre nye kristne | Kirken | Udenrigspolitik | Monarkiet efter Isabellas død |

 
 Uddrivelsen af jøderne

Den 31. marts 1492 underskrev De Katolske Monarker forordningen om jødernes uddrivelse fra Castiliens krone, mens Ferdinand underskrev et lignende dokument gældende for jøderne under Aragoniens krone. Udkastet til forordningerne var skrevet af generalinkvisitor Tomás de Torquemada. Begrundelsen var religiøs: Man måtte bekæmpe den kætterske indflydelse, som jøderne udspredte i hele riget, og ifølge hvad Vi er blevet informeret om fra inkvisitorer og andre højtstående, gejstlige personer, kan Vi ikke udsætte sande kristne for den store fare, der er forbundet med dagligt at være tvunget til at omgås jøder, som altid og med alle midler forsøger at omstyrte og bortlede folk fra vor hellige, katolske tro og tiltrække dem til den perverse og skadelige tro, de selv dyrker.  

Efterfølgende gav forordningen anvisning på, hvordan uddrivelsen skulle finde sted. Man beordrede jødernes omgående og definitive afgang ikke blot fra Halvøen, men fra alle monarkernes territorier. Fristen var under trussel om dødsstraf og konfiskation af ejendom på fire måneder. Monarkerne garanterede jøderne, at de indenfor fristen kunne afhænde og medtage, hvad de ejede, dog kun i obligationer og værdipapirer, idet loven forbød udførsel af guld, penge, våben og heste.

Hadet og modviljen mod jøderne gav sig udslag i beskyldninger om krænkelser og vanhelligelse

Selv om forordningen ikke indeholdt nogen bestemmelse om konvertering til kristendommen, var det et underforstået alternativ, som blev udnyttet af især mange jøder fra samfundets elite. F.eks. Abraham Senior, overrabbiner i Castilien, som modtog dåben den 15. juni 1492 med monarkernes velsignelse. Efter dåben skiftede han navn til Fernán Núñez Coronel, han fik stilling som rådmand og forvalter i Segovia, medlem af det kongelige råd og bogholder for prins Johan. Konverteringerne blev administreret forskelligt i de forskellige områder af riget, men langt de fleste jøder valgte eksilet frem for at konvertere og blive i fædrenes land.

Årsagen til forvisningen af jøderne har været meget diskuteret. Man har anført folket modvilje, som den kom til udtryk i de talrige antisemitiske tumulter og progromer i 1480’erne, folkets had, p.g.a. f.eks. jødernes flittige brug af pengeudlån mod ågerrenter. Eller den kunne være resultatet af kampen mellem klasserne, mellem de traditionelt privilegerede klasser, adelen og kirken, og det spirende jødiske bourgeoisi eller en alliance mellem bystyrer og kongemagt. Ingen af disse argumenter holder stik, idet den enevældige kongemagt i ingen af tilfældene ville lade sig påvirke af de nævnte grupper. Det mest sandsynlige er, at monarkerne har ladet sig påvirke af Inkvisitionen for en gang for alle at skille sig af med jødernes kætterske adfærd. Samtidig har man set det som en politisk demonstration for at underbygge kongemagtens autoritet og binde samfundet fastere sammen: Isabella og Ferdinand venter, at udryddelsen af jødedommen vil lette den definitive assimilering og integration af de konverterede samfund i rigerne. 

  Jødiske skomagere   

Historikere er ikke enige om antallet af fordrevne jøder. Der nævnes tal fra 70.000 – 250.000, hvilket udgør 2 – 3% af befolkningen. De fordrevne jøder søgte i stort tal til Portugal og Navarra, lande hvorfra de omgående atter blev udvist, en mindre del rejste til Flandern eller Nordafrika, Italien eller et af de middelhavslande, som kontrolleredes af Det Ottomanske Rige, hvor sultanen, Bayaceto II, gav ordre til at byde dem velkomne. De økonomiske konsekvenser af uddrivelsen af jøderne var betydelig, idet jøderne havde domineret forretningslivet i mange områder af riget. Samtidig betød udvisningen tabet af mange personligheder fra den kulturelle og videnskabelige verden.

| Den Danske Klub i Torre del Mar |
| Calle Piragua 2 |  blq. Las Arenas  | Apdo. 300 |
| 29740 Torre del Mar |  Málaga |