| Forhistorie | Isabellas første erobring | Arvefølgekrig | Castiliens hegemoni | La guerra de Granada | Regeringsformer | Religion og Politik | Jøder og omvendte | Inkvisitionen | Inkvisitionens organisering | Uddrivelsen af jøderne | Andre nye kristne | Kirken | Udenrigspolitik | Monarkiet efter Isabellas død |

 
  Andre nye kristne: Los moriscos (konverterede muslimer)

Mellem 1499 og 1501 skete der en mærkbar forandring i forholdet mellem det kristne og islamiske samfund i Granada. Kardinal Cisneros startede i slutningen af 1499 en kampagne for at tvangsomvende los helches – en betegnelse for de kristne, eller børn og børnebørn af kristne, som havde antaget den islamiske tro, og som derfor kunne anses for overløbere eller frafaldne. Dette udløste i første omgang oprør i Albaicín (Granada by), december 1499, og senere i andre zoner i det tidligere islamiske kongerige: Las Alpujarras, januar 1500, la Sierra de Filabres og Nijar, oktober 1500, og la Sierranía de Ronda, januar 1501. Den opsparede spænding i årene efter generobringen bevirkede en folkelig, social protest som føjede sig til modstanden mod Cisneros’ tvangsomvendelser. I Andarax i Alpujarra angreb oprørerne f.eks. den kristne skatteopkrævers hus og brændte samtlige regnskabsbøger. De kristne militære repressalier på opstanden var hård. Kong Ferdinand deltog personligt. Efterfølgende iværksatte man massive tvangsdåb og konverteringer til kristendommen af los mudéjares. Dåben foregik i en atmosfære af stærk spænding, som De Katolske Monarker søgte at dæmpe med en række aftaler, som skulle mildne overgangen fra islamisk- til kristent samfund. Samtidig tilstod monarkerne de nye kristne samfund en række begunstigelser og offentlige embeder – i særdeleshed rådmandspladser – idet man ønskede at inddrage mudéjar-eliten i det kristne samfund. 

Los mudéjares i resten af Castilien, ca. 25.000 personer, som fortrinsvis boede i de centrale områder, var lige som jøderne forpligtet til at bære særlige tegn på klædedragten og at underkaste sig andre diskriminerende regler. Selvom de ikke havde deltaget i opstandene i Granada, kom de til at lide konsekvenserne. Et kongeligt dekret af 12. februar 1502 tvang dem til at vælge mellem konvertering eller landsforvisning. For fortsat at kunne forblive på den fædrene jord antog næsten alle los mudéjares den kristne tro. Der opstod således en ny slags Nye kristne, nemlig los moriscos. 

Myndighederne i det kristne samfund – Kronen, Kirken og Inkvisitionen – var bevidste om, at den officielle konvertering ikke betød en virkelig omvendelse af de tidligere muslimer. Fra 1502 iværksatte man en række foranstaltninger for at virkeliggøre den. Man oprettede sognekirker i alle byer og landsbyer, kristne missioner m.m. Man havde dog ikke meget held med opgaven. Kun Inkvisitionens hårdhændede fremfærd gjorde, at den islamiske tro og tanker, som stadig trivedes blandt los moriscos, ikke var synlig i samfundet. 

Disse midler med tvangsomvendelse blev ikke med det samme gennemført i Aragonien, hvor los mudéjares var langt talrigere end i Castilien. Der var ca. 60.000 i Valencia, 25.000 i Aragonien og 5.000 i Catalonien. Beskyttelse fra adelen til fordel for los mudéjares, deres tro og arbejdsomme vasaller, og måske Ferdinands ønske om ikke at skabe en ny institutionel konflikt i riget i lighed med den, han oplevede med indførelsen af den moderne inkvisition, førte til, at Cortes i Aragonien i 1510 besluttede ikke at udvise eller tvangsomvende los mudéjares. Det var først i Karl Is regeringstid i 1526, at tvangskonvertering blev obligatorisk i Aragonien m.m.

| Den Danske Klub i Torre del Mar |
| Calle Piragua 2 |  blq. Las Arenas  | Apdo. 300 |
| 29740 Torre del Mar |  Málaga |