Efter at have været på besøg i sognekirken, S.Juan Bautista, siden 20. oktober, vendte byens patrona (skytshelgeninde), la santísima virgen, Nuestra Señora de los Remedios, i går, søndag 10. november, tilbage til sit kapel på toppen af el Cerro de S.Cristóbal.

Tilbageturen startede fra sognekirken klokken 18:00, efter at biskoppen for Málaga stift, Antonio Dorado Soto, klokken 12:00 havde holdt en afskedsmesse i S.Juan Bautista til jomfruens ære.

Jomfruen forlader sognekirken, S.Juan Bautista under klapsalver

Turen foregik med fuld musik. Ikke færre end tre hornorkestre i flotte uniformer sørgede for hendes underholdning på turen gennem byen, som blev fulgt af mindst halvdelen af byens befolkning i deres stiveste puds.

Forrest med røde uniformsjakker, hvide bukser og guldhjelme med fjerbuske gik et orkester bestående af messingblæsere. Efter dem fulgte med blå uniformer med guldknapper og hvide kasketter endnu et blæserorkester - men tillige med trommer i forskellige størrelser. Efter jomfruens trone fulgte et orkester med mørke uniformer og lidt mere varieret besætning - foruden trompeterne disponerede de også over saxofoner og klarinetter. Forrest i processionen gik et antal kordrenge og –piger med røgelseskar, derefter damer med stave med religiøse motiver, så forskellige honoratiores, som bar religiøse faner. I midten af processionen kom jomfruen på sin pragtfulde trone bygget op i sølvfiligran. I hvert hjørne af tronen stod der en firearmet, snoet kandelaber, i midten højt til vejrs sad la santísima virgen med guldkrone og den mest elegante kåbe. 38 mandfolk – fra ca. 16 til ca. 65 år – bar hende rundt i byen. Efter tronen fulgte præsten og hans hjælpere og til sidst det tredje orkester og alle tilskuerne.

Processionen er startet

Efter ca. en times vandring gennem byen ankom processionen til Plaza de S.Francisco, hvor man gjorde et holdt. Orkestrene grupperede sig om jomfruen og truttede og trommede et par numre, mens bærerne samlede kræfter til sidste etape – opstigningen til kapellet på Cerro de S.Cristóbal. Folk løb i forvejen og fordelte sig på de forskellige etager af ”bjerget”. Mørket var faldet på, byens lys var tændt, hele cerroen med kapellet var oplyst, jomfruen havde lys i kandelabrene.

Så begynder det at gå op ad bakke!

Bærerne var ved godt mod, de sang, mens de bar! Da bakken begyndte, og det blev stejlere, hørte man med mellemrum raske ”Hip, hip”, hvortil alle bærerne råbte: ”Hurra!”. Damerne sang Ave- og Santa María. Bærerne ikke kun bar tronen opad og opad, de svingede den også i takt fra side til side. På det sidste meget stejle stykke hørte man taktfaste: ”Viva Jesús, viva Jesús”…, ”ARRIBA, ARRIBA, ARRIBA!” Og op kom de med jomfruen højt til vejrs til bragende klapsalver og afskydning af raketter og andet fyrværkeri i alle regnbuens farver.

Kapellet havde forberedt sig, de store døre stod åbne og bød velkommen, lyset strømmede ud, og man så koret i gavlen med jomfruens niche klar til at modtage sin faste beboer. Til tordnende musik fra samtlige blæsere og trommer bar man nu jomfruen det sidste stykke ind i kapellet. Orkesteret og så mange tilskuere, der var plads til, fulgte med. Kapellets smukke hvælvinger hvælvede sig en smule. Man anbragte jomfruen foran koret.