Kultur- og historiske
oplevelser i Picasso-museet:
Som bekendt åbner og
indvies Museo Picasso i Málaga i det nybyggede og –restaurerede
Palacio de Buenavista af det spanske kongepar den 27. oktober 2003. Det
er naturligvis først og fremmest mesterens værker, det drejer sig om,
men……, med fødderne i de historiske spor…., fønikisk murværk,
græsk keramik, romerske vaskekummer, arabiske bade og kristne krukker
og kar….., man finder hele Málagas fortid i det indre af Museo
Picasso, som udstiller de historiske genstande i en sal på 430 m2.
Flere
malagensere vil få sig en overraskelse, når de besøger Museo Picasso.
Man skal betale €4,5 i entré for at få oplevelsen af at se Pablo Ruiz
Picassos excellente malerkunst, men man vil få mere end det! Fordi
det er ikke kun kunstgenstande, man opbevarer i Palacio de Buenavista. I kælderen
fremvises de genstande, man er stødt på under udgravningerne, og som udgør
en rejse gennem Málagas historie fra den fønikiske epoke til den kristne
via den græske, romerske og arabiske.
Denne
invitation til at opleve hovedstadens historie fra VIII – VII århundrede
f.K. under den fønikiske periode er uden tvivl en af byens største, arkæologiske
landvindinger. Udgravningerne har givet oplysninger om Málagas oprindelse
og bebyggelse under de forskellige civilisationer.
En spadseretur i
fortiden I Palacio de
Buenavista har man indrettet hele kælderetagen på ca. 430 m2 til
fremvisning af de fortidige fund, mens Picassos værker vises i etagerne
oven over. Kælderen var beregnet til lager- og maskinplads, men
fortidsfundene gjorde, at man ændrede planerne. Salen med udstillingen er
indrettet af arkitekterne Isabel Cámara y Rafael Martín Delgado sammen
med deres amerikanske kollega, Richard Gluckman. Fønikisk befæstning
Det mest interessante fund, man stødte på under udgravningerne til
museet ved paladset og de tilstødende bygninger, stammer fra ca. VII århundrede
f.K. Det drejer sig om fønikiske murværker, som var en del af en større
bebyggelse med boliger m.m., hvor man også har fundet værksteder til
behandling af metaller. Endvidere har man fundet lignende, men nyere fønikiske
murværker fra VI århundrede f.K. o.s. Alt dette beviser, at Málaga blev
grundlagt, bebygget og befæstet af fønikerne.
De
første bade
Ud over “MLK fenicia”, byens fønikiske navn, som allerede figurerede
på forskellige mønter fra epoken, vil Picasso-museet fremvise fund fra
andre civilisationer og perioder, som har bragt ny viden til forskerne.
Fra den fønikiske periode har man fundet store mængder af græsk
keramik, hvilket beviser, at der har været en livlig oversøisk handel på
det fønikiske Málaga.
Overgangen til romersk dominans (ca. 210 f.K) ses tydeligt i fundene under
paladset, hvor man har afdækket vaskekummer og –bassiner og mange andre
romerske værktøjer, som tillige viser, at romerne ændrede byplanen og
-planlægningen på flere punkter. Romerne latiniserede også byens navn,
som nu hed Malaca.
Den
efterfølgende store forandring indtræffer med den islamiske erobring (711).
Man har udgravet raffinerede, arabiske bade, som er de første, man har
fundet i hovedstaden. Det unikke fund, som stammer fra mellem XIII og XIV
århundrede er opbygget i flere afdelinger med bassiner med hhv. koldt,
tempereret og varmt vand. Palacio de Buenavista
Over disse arabiske bygninger opførte man til slut el Palacio de
Buenavista i 1530. Og i dag er den nybyggede og –restaurerede bygning
hjemsted for og rammerne omkring en af Spaniens mest eksklusive
maleriudstillinger.
Arkæologi-udstillingen i kælderen rummer også fund
fra den kristne periode (1487), såsom krukker og vaser fra XV århundrede.