|
|
||
| Bookmark Den Danske Klub i Torre del Mar |
|
|
| Bustur til Osuna i Sevilla Provins den 18. november 2005: | |
|
Klubbens bustur til Osuna,
Sevilla Provins, den 18. november 2005 Osuna er en gammel by, dens rødder går tilbage til det fortidige tartesiske rige (ca. 1000 år f.K.) og blev noget senere påvirket af fønikiske kolonisatorer og handelsmænd. Byens navn var på den tid Urso Tartésica. Fra denne historiske epoke har man bevaret forskellige rester, f.ex. el Toro de Osuna (Osunas tyr) og mindesmærket for soldaten også kaldet el Flautista (fløjtespilleren). Men det er med romernes ankomst (ca. 220 f.K.), at byen træder ind i historien i en vis hovedrolle, idet Urso var den sidste by, der støttede Pompeyos sønner i krigen mod César. Man kan studere den romerske epoke i byens arkæologiske museum, som er beliggende i Torre del Agua (og som vi skal besøge på byturen). Man kan finde beviser på byens betydning under den romerske periode ved ruinerne af det romerske teater, mange vandingsanlæg, kirkegårde og rester af en bymur. Med arabernes ankomst (711 - 716) skifter byen navn til Osuna (Osona eller Oxuna), og den forvandles til en militær befæstning. Dette kan ses på resterne af byens Alcazaba (fæstning) og på la Torre del Agua (vandtårnet), som er omdannet til byens arkæologiske museum.
Interiør fra Colegiata de Santa María Universitetet i Osuna Osuna nåede sit højdepunk i sidste halvdel af 1500-tallet. Byen fik i 1562 af Felipe II udnævnt en Duque de Osuna (Hertug) og blev således Ciudad Ducal (hertugelig by). Osuna blev forskønnet med mange nye bygninger, f.ex. universitetet - som blev opført i 1548 af faderen til Osunas første hertug - med sin smukke indre patio og la Colegiata de Santa María (stiftskirke) med hertugernes mausolæum, en altertavle i barok stil og mange billeder af Ribera. Endvidere Palacio del Marqués de la Gomera og andre herskabshuse, kirker som la Victoria, San Carlos el Real, de la Consolación, de la Merced...., og klostre som la Encarnación med sit flotte museum er tydelige beviser på den hertugelige bys rige historie, som var betydningsfuld i den romerske periode, og som også har en arabisk middelalderfæstning, selv om den ligger i ruiner. Mange betydningsfulde personer i Spanien er uddannet i Osuna. Osuna har i dag ca. 17.000 indbyggere. Man ernærer sig fortrinsvis ved landbrug, oliven- og vindyrkning som det mest fremtrædende.
Sæt kryds i kalenderen den
18. november og oplev denne historiske by og en køretur gennem et
dejligt landskab.
Under besøget vil der blive
rundvisning i byen med guide, hvor vi skal besøge La Colegiata (Insigne
Iglesia Colegial), Monasterio de la Encarnaciòn (Museo de Arte Sacro) og
Museo Arqueológico i Torre del Agua.
PS. Turen blev
desværre aflyst p.g.a. for ringe tilslutning (min. 30 personer).
|
|
|
|
| Den
Danske Klub i Torre del Mar |
|
|