Brødrene Olsen i Marbella 


Bookmark Den Danske Klub i Torre del Mar

Gør Den Danske Klub til din startside

 

Tilbage til Arkiv

 
Radio Solymar arrangerer festaften i Marbella 16. nov. 2004 med bl.a. Brødrene Olsen m.fl.:
 


Efterfølgende er indsat Radio Solymars mail med oplysninger om arrangementet:

Siden foråret har Radio Solymar planlagt en festaften, som finder sted den 16. november 2004 i Marbella. Fra starten har det været målet at give danskerne på Costa del Sol en oplevelse, hvor to kulturer og flere genrer forenes.

De fleste kender jo nok Brødrene Olsen, der vandt Melodigrandprixet i 2000 og siden hen er blevet succes i både Danmark, Norge, Sverige og ikke mindst i Tyskland. Det bliver første gang «Brødrene» optræder i Spanien, når de træder ind på scenen i «Palacio de ferias y congresos» og underholder i hele festaftenens anden akt.

Brødrene OlsenNormalt er en første akt «opvarmning» til «stjernerne». Den 16. november bliver første akt imidlertid en oplevelse i sig selv med gruppen Hermanas Sisters, Ito’s balletdansere samt sopranen Irene Delhro med pianist. Repertoiret er sammensat fra det mere moderne til det helt klassiske. Blandt numrene vil være «Memories, La Boheme og Time to say Goodbye»

Mellem de to akter vil der være pause med mulighed for at købe forfriskninger.

Teatersalen vil blive udstyret med et gennemført professionelt lys- og lydanlæg. Det er både et krav fra Brødrene Olsen og samtidig ønsker Radio Solymar, at aftenen også vil blive husket for perfekte lydforhold.

Derudover vil to kæmpeskærme (ca. 4 x 5 meter) på hver side af scenen hele tiden bringe næroptagelser af de optrædende.

 Arrangementet er nok det største nogensinde for skandinaver på Costa del Sol. Dels er der plads til næsten 1.500 tilskuere og dels er budgettet formodentlig også det største. Derfor håber vi selvfølgelig stærkt på, at så mange danskere som muligt vil bakke op og komme til arrangementet.

Tak til sponsorer
I den forbindelse kan det oplyses, at uden sponsorstøtte fra Jyske Bank Private Banking, Krone Rejser og Danoptica havde arrangementet ikke været muligt.

Derudover sørger TSI-Lucas Rent a Car for at transportere Brødrene med følge under opholdet samt en række andre transportopgaver.

Praktiske forhold
Når du har bestilt og betalt dine billetter modtager du et bevis med de reserverede pladser. I den forbindelse skal det understreges, at alle pladser er nummererede og du derfor fra starten ved, hvor du skal sidde.

Når du ankommer til festaftenen får du hos personalet fra Jyske Bank Private Banking ombyttet dit reservationsbevis med billetten, som er programmet påført dit pladsnummer. Samtidig får du udleveret en gratis adgangsbillet til «Feria de Muestras» der finder sted i udstillingscentret fra den 13. til den 21. november.

Personale sponseret af Dan Optica vil - fra du kommer til du går - være behjælpelig med at vise dig til rette.

Lidt spænding er der også sørget for! Blandt alle de nummererede programmer vil der efter koncerten blive foretaget en lodtrækning om et fantastisk Force 42” Plastma-TV til en værdi af ca. 3.350 €. Navnet på den heldige vinder vil blive offentliggjort den 1. december.

Hvis du kommer langvejs fra og vil gøre noget ekstra ud af turen, så kan vi hjælpe dig med at reservere værelse på samme hotel, hvor Brødrene Olsen bor. Det ligger lige ved siden af kongrescentret.

Der er også mulighed for, at grupper slår sig sammen om fælles bustransport.

Rejser fra Danmark
Hvis du kender nogle i Danmark, som vil benytte lejligheden til et besøg på Costa del Sol – og måske hos jer - så har Krone Rejser arrangeret følgende «Brødrene Olsen pakke med 5 nætter for fuld musik»
Udrejse fra Kastrup den 14. november kl. 15:20
Retur fra Málaga den 19. november kl. 11:50
Indkvartering på 3-stjernede Veramar i Fuengirola
Pris 2.695 DKK pr. person for 1 værelses lejlighed (ved 2 personer)
Pris 2.070 DKK for flyrejse alene
Henvendelse til Krone Rejser på telefon +45 3314 5700

Billetpriser og bestilling
Billetpriserne er 39 €, 33 € og 28 €. Selvom alle vil få den fulde oplevelse af koncerten, så er der selvfølgelig forskel på, hvor tæt man sidder på scenen. Når vi modtager din bestilling booker vi dine pladser efter princippet om, at vi hele tiden tildeler de bedste af de tilbageværende pladser.

Du kan foretage bestillingen på vores hjemmeside, ved mail eller på telefon.

hjemmesiden opgiver du dine data (det er meget vigtigt af hensyn til den efterfølgende fremsendelse af reservationsbeviset) og bestiller det antal billetter du ønsker i den pågældende priskategori. Derefter fortager du betalingen med Visa eller Mastercard i et sikkert betalingssystem, der kobler direkte til din bank. Betalingen kan mislykkes, idet flere banker kræver en speciel sikkerhedskode. På det tidspunkt har vi imidlertid modtaget din reservation og kan se, hvis betalingen ikke er blevet fuldført. I dette tilfælde løser vi det efterfølgende pr. telefon.

Klik HER for at komme til hjemmesiden med plan over teatersalen, billeder og bestillingsmulighed.

Du kan også foretage bestillingen ved at besvare denne mail. Oplys i dette tilfælde dit kundenummer i DR Sydeuropa «ID nummeret», antal billetter og priskategori.

Du kan vælge, om du vil betale med Visa/Mastercard eller om vi skal trække beløbet på din konto (sidstnævnte kan kun finde sted frem til den 15. oktober).

Hvis du ønsker at betale med Visa/Mastercard, så opgiv det 16-cifrede nummer samt udløbsmåned- og år.

Hvis du ønsker, at vi skal trække på konto, så kontroller venligst, at det kontonummer, som du allerede har givet os, stadigvæk er det rigtige.

Du kan også ringe til os. Vi modtager bestillinger dagligt mellem kl. 10-14 på +34 952 58 70 78

Vil du læse mere om koncerten, så skynd dig at få fat i Månedsmagasinet Solkysten, der bringer en stor artikel. Her findes også en annonce med planen over teatersalen og billeder af de medvirkende.

Også den svenske avis Sydkusten bringer i oktober måned en stor artikel om koncerten og annonce med alle informationer.

Vi siger tak til både Månedsmagasinet Solkysten og Sydkusten, der som mediesponsorer giver deres bidrag til arrangementet.

Denne information er sendt til abonnenter med e-mail adresse. Mange af abonnenterne i DR Sydeuropa har ikke mail, så hvis du kender nogle af dem, vil vi være taknemmelige for, at du fortæller om koncerten.

 Vil I nyde aftenen sammen med et eller flere vennepar, er det en god idé, at bestille under ét navn. Så sørger vi for, I kommer til at sidde sammen.

Vi glæder os til en festlig aften sammen med jer!

Mange venlige hilsner
Torben Wilkenschildt

 

 


| Den Danske Klub i Torre del Mar |
| Calle Piragua 2 | bloque Las Arenas |
| Apdo. 300 | 29740 Torre del Mar (Málaga) |