Sol, strand og vandmænd
har været temaet for turisterne på Spaniens Middelhavsstrande sommeren
2005:
SOMMERENS PLAGE PÅ COSTA DEL SOL: VANDMÆNDENE!
De høje temperaturer i havet, og det
rigelige, opløste, organiske materiale i vandet har favoriseret
betingelserne for vandmanden ”Pelagia noctiluca” langs Middelhavets
kyster.
Sol,
strand og vandmænd. Dette har været turistopskriften i mange
turistområder i Spanien denne sommer. Og Málaga har ikke været en
undtagelse. Vandmændene har bidt tusindvis af badegæster langs
Middelhavets kyster, men har også aflagt ubehagelige besøg på den
cantabriske kyst (Biscayen). Mens alle mennesker har søgt efter midler
mod biddene, er vandmændenes geleagtige kroppe blevet fjernet i tonsvis.
Og først nu, da sommeren begynder at synge på sidste vers, ser det ud
til, at de endelig er ved at forsvinde.
Sommerens absolutte “stjerne” har både for- og efternavn. 'Pelagia
noctiluca' også kendt som ”aguamala” (gople – dårligt vand) og ”Pacífico”.
Navnet siger meget om dette dyr. 'Pelagia' hentyder til, at den
tilbringer hele sit liv i ”el Piélago” (i vandet), og at den aldrig
hviler sig på bunden eller på strandbredden. F.s.v.a. 'noctiluca'
hentyder det til dyrets fosforiserende aftenskær. Ydermere bevæger
vandmanden sig ikke ved egen hjælp, men lader sig transportere af strøm
og bølger.
'Pelagia noctiluca' har
den typiske vandmandsfacon: Kroppen har form som en champignon, klokke
eller paraply, den er mellem fem og 10 cm. i diameter, den kaldes ”umbrela”.
Kroppen er forsynet med adskillige tentakler (føletråde): Omkring munden
er der fire kraftige og flere mindre. Endvidere sidder der otte tynde,
lange tentakler på kanten af ”umbrela”’en.
Dyrets ”defensiv-offensiv”-mekanisme fungerer som en fjeder: Ved kontakt
med et bytte eller en angriber, åbner der sig en slags kapsel og via en
tynd tråd sprøjtes giften ind. Hvis det drejer sig om en fisk, bliver
den lammet, og hvis det er et menneske, gør det ondt!
Tørken og
skildpadder
Man har i lang tid spekuleret over årsagen til vandmandsplagen ved vore
kyster. Nogle biologer mener, at den massive tilstedeværelse af 'Pelagia'
skyldes tørken. Iflg. denne hypotese har mangelen på regn bevirket, at
vandet fra floderne til havet har været sparsomt, og at der derfor ikke
har været den sædvanlige barriere af køligere vand langs kysterne. Dette
har bevirket, at vandmændene, som normal opholder mere end 20 sømil fra
kysterne, nærmer sig strandene, hvor vandet er varmere og mere salt end
normalt.
En anden kilde taler om en økologisk ubalance: 'Pelagia noctiluca's
naturlige fjender, især skildpadderne, er i tilbagegang, og uden fjender
som spiser dem, har arten oplevet et boom.
Biologen Amelia Ocaña fra universitetet i Granada mener, at vinden også
kan have indflydelse på tilstedeværelsen af vandmændene. ”Jeg ved ikke
hvorfor, andre år er de blevet ude på havet”, siger specialisten.
Ydermere påpeger Ocaña en anden hypotese: At den store mængde af opløst,
organisk materiale i havet, som stammer fra udledning af affaldsvand,
herunder toiletaffald, favoriserer deres udbredelse.