Maro og Nerja
 


Bookmark Den Danske Klub i Torre del Mar

Gør Den Danske Klub til din startside

 

Tilbage til Blad m.m.

 
Maro, en lokalitet med seværdigheder:
 


Maro og Nerja
Maro er en lille lokalitet under Nerja kommune. Maro ligger et par kilometer øst for Nerja. Maros rødder går tilbage til den romerske Acantilados de Maroperiode, hvilket den dag i dag kan ses på resterne af en gammel romersk by, Detunda. Der er velbevarede udgravninger fra byen. Ved Maro passerede også den romerske hærvej, Cástulo-Malaka. Man har fundet rester af vejen. 

Kystlandskabet ved Maro er utroligt flot, idet bjergene går helt ud i vandet og skaber ”Los Acantilados de Maro”  (klippelandskabet ved Maro). Den enestående skønhed har gjort, at dette område fuldt fortjent har modtaget udmærkelsen "Beskyttet Natur" som "Naturlandskab”.

Maro har imidlertid andre attraktioner, som måske er bedre kendt, først og fremmest La Cueva de Nerja (Grotten i Nerja) og El Acueducto del Ágila (Ørnens Akvadukt).

I Maro – lige ved siden af grotterne - begynder vejen til bjergområdet El Cielo – den østlige del af Sierra Almijara – med toppene Cielo (1505 m) og Navachica (1832 m). Fem km. oppe, inden det begynder at blive rigtigt stejlt, møder man La Fuente del Esparto, som er en grill- og rasteplads med alle faciliteter. Herfra stiger det voldsomt op mod Cielo, men dog ikke værre, end at det kan være god træning for folk, som har bjergbestigerambitioner.

La Cueva de Nerja
Monument, Cueva de NerjaLas Cuevas de Nerja, drypstensgrotterne i Nerja, er byens største turistattraktion. Grotterne er døbt Præhistoriens Katedral. I grotterne har man fundet stentegninger og andre præhistoriske rester, som daterer sig til 30.000 år før Kristus. Endvidere mange forekomster fra sten-, jern- og bronzealderen.

Til den strålende skønhed, som skabes af drystensformationerne, har man tilføjet opsætning af lys og lyd i grotterne for at give den besøgende en bedre oplevelse. Hver sommer afholder man musik- og dansefestivaler i grotterne. Der er opsat en stor scene i bunden af den største sal.

Grotterne består af fire sale: Belén, la Cascada, el Cataclicmo og el Fantasma. Endvidere findes der et Centro de Interpretación, hvor man kan få alle oplysninger om monumentet.

Åbningstider: Mandag - søndag fra 10:00-14:00 og 16:00-18:30.



Opdagelsen af La Cueva de Nerja

Den 11. november 1959 besluttede fem unge mennesker fra Nerja og Maro en aften at gå ud og søge efter flagermus ved en brønd, som dengang var kendt som la Mina, og hvor man om aftenen kunne observere store flokke af flagermus, som fløj op ad brønden.
Da de var trængt lidt ind i brøndhullet, bemærkede en af drengene en svag luftstrøm, som kom op fra hullet. Han søgte med lygten og så, at luftstrømmen kom op ad en smal revne, som gik ned i jorden. De kunne ikke komme ned i revnen, fordi to drypsten forhindrede det. 

Drengene besluttede sig for at vende tilbage den følgende aften og medbringe forskelligt værktøj, med hvilket det lykkedes dem at knække drypstenene. En af drengene kravlede ned i den smalle revne og nåede til sidst en lille afsats, hvorfra han kunne springe ned på hulens gulv. Derpå kaldte han på de andre og efter at have kravlet gennem en ny smal passage, lykkedes det dem at nå frem til et stort galleri, hvor lygten gik ud!

Fra opdagelsen af grottenDe fik tændt igen og kunne hurtigt konstatere, at de ikke var de første mennesker, som havde været i grotten, fordi de til deres store overraskelse opdagede nogle skeletter, som lå på gulvet ved siden af noget keramik. Temmeligt forskrækkede besluttede de sig til at vende om for at fortælle familie og venner om deres opdagelse. 

Det var først efter det andet besøg i grotten, hvor en læge og en fotograf tog fotografier - og ca. 100 dage efter - at opdagelsen blev publiceret i lokalavisen SUR i Málaga. Grotten blev kaldt "La Cueva de las Maravillas" (Den vidunderlige grotte) og senere ved det nuværende navn "Cueva de Nerja" (Grotten i Nerja).

Som en kuriositet kan nævnes, at en af de fem drenge, der opdagede grotterne, er den kok, der i dag arbejder på paella-restauranten på stranden ved Burriana Beach i Nerja.

Hvordan var det første, primitive liv i Grotten i Nerja?
Beboerne i la Cueva de Nerja levede i et struktureret samfund baseret på jagt og fiskeri. Nye studier giver os flere oplysninger om livet for disse indbyggere.

Det er svært at forestille sig, men for ca. 12.000 år siden manglede disse primitive ”nerjeños” ingenting. Kød, fisk og skaldyr var deres daglige føde. Kosten bestod af store og små muslinger, okse- og hjortekød, salat og frugter. En proteinholdig føde, som opretholdt livet for en hel befolkning - de første indbyggere i la Cueva de Nerja, bedre kendt som ”cromañones”. Da fødevarerne var så rigelige, blev der Stentegning fra Cueva de Nerjaogså tid til andre sysler, f.eks. kunst, i form af stentegninger på grottens vægge. Disse stenristninger kan beses den dag i dag.

Eksperter fra universiteterne i Málaga, Granada, Barcelona, Madrid og Córdoba og fra institutioner som museet i Estepona og Centret for Videnskabelige Undersøgelser, Madrid, har fra 1962/63, hvor Ana María de la Quadra gennemførte omfattende udgravninger i grotten, kortlagt livet for disse oprindelige indbyggere. Disse fund fra Cueva de Nerja betragtes som de mest betydningsfulde i Europa fra perioden mellem 25.000 og 4.000 år f.K.

Analyserne har resulteret i en nøjagtig datering af det undersøgte materiale og detaljer om indbyggerne. Man har katalogiseret flere end 30.000 af de ca. 50.000 objekter, man har fundet. Menneske- og dyrerester, smykker og keramik m.m. har forøget kendskabet til Nerjas forfædre. Og det har vist sig, at de tilhørte et højt udviklet og struktureret samfund fjernt fra vore forestillinger om primitive, vilde mennesker fra præhistorien.

Det var en kold og fugtig periode, disse mennesker levede i. Derfor opstod ideen om at tage bopæl i grotterne. Der kom stadig nye til. Det første krav var at overleve. De levede af naturens frugter i en konstant søgen efter de bedste områder for at sikre artens beståen.

Grotten i Nerja har en dybde på syv meter, og endnu har man kun detaljeret undersøgt de tre. Dette kan give en idé om, hvilke historier fra fortiden der yderligere kan afsløres, måske tilstedeværelsen af en neanderthal!

Festivalerne i La Cueva de Nerja
I juni 1960 fandt den officielle indvielse af la Cueva de Nerja sted. I den anledning havde El Patronato (El Patronato de la Cueva de Nerja), som netop var dannet, arrangeret en klassisk, ballet-festival i grotten. På denne første festival optrådte det franske balletkompagni ”La Tour de Paris”, som blandt andre værker opførte den berømte scene fra ”Svanesøen” af Tjaikowski.

Opførelsen skabte så meget opmærksomhed i medierne, både nationalt og internationalt, at Patronato traf beslutning om at fejre opdagelsen af grotten hvert år med et lignende arrangement. Således startede de nu traditionelle ”Festivales Internacionales de la Cueva de Nerja”.

Ballet fra festivalen i NerjaBallet og opera  var gennem mange år de mest anvendte kunstarter på festivalerne. Man kan nævne operaen fra Det Kongelige Teater i København, operaen fra Paris, operaen fra Strasbourg, Pilar López, Rafael de Córdoba, operaen fra Bukarest, Luisilla og hendes ”Teatro de Danza Española”, Marienma, María Ros, Alain Baldini og mange, mange flere.

Mellem 1990 og 1996 har der optrådt så betydningsfulde kunstnere som Mitislav Rostropovich i 1991 – dronningen af Spanien, doña Sofía, overværede som æresgæst denne optræden – Sir Yehudin Menuhin i 1992, Joanquín Cortés og Merche Esmeralda i 1993 etc. Mange andre betydningsfulde kunstnere og grupper har optrådt i la Cueva, blandt dem den Russiske Ballet, hvor man kunne nyde Maya Plitsetskayas fantastiske dans, Antonio Gades og mange andre…, man skal opleve det!

På den 37. festival, som blev afholdt mellem 5. og 14. juli 1996 fremkaldte tenoren, Alfredo Kraus, som blev akkompagneret af Málagas Symfoniorkester, det største bifald fra publikum i festivalernes historie.

El Patronato de la Cueva de Nerja har i 2002 investeret €120.000 i forbedringer og ombygninger af balletsalen. Man har renoveret tilskuerpladserne, forbedret lysforholdene og ændret scenen. Arbejderne har ikke øget tilskuerkapaciteten, som er på 850 personer. Den 43. musikfestival (2002) havde et budget på €300.000.

El Acueducto del Ágila
Beliggende tværs over Barranco de la Coladilla eller los Cazadores de Maro (Nerja) og lige ud til landevej N340, ligger denne akvadukt - El Acueducto del Águila -som mange mener er et af de Akvadukten i Maro, Acueducto del Águilasmukkeste bygningsværker fra det XIX århundrede.

Akvadukten er bygget af den lokale mester, Francisco Cantarero. Akvadukten er i fem etager med murstensbuer og med facaden ind mod landskabet, modsat landevejen, fordi den gamle landevej tidligere passerede på den side. Denne side er dekoreret med spidse hesteskobuer, som minder meget om mudéjar-stil (arabisk stil). På den øverste etage indeholder akvadukten nogle tempeltårne. På et af dem kan man læse inskriptionen: "Ren og ubesmittet undfangelse".

Meningen med byggeriet var at forsyne sukkerfabrikken i San Joaquín, som ligger tæt ved Nerja, med vand, idet beplantning og forarbejdning af sukkerrør og opførelsen af møller og fabrikker havde en lang tradition i området, helt tilbage til XVI årh. (Fabrikker i Maro, Nerja, Frigiliana, Torrox, Vélez-Málaga etc.).

La Fuente del Esparto
Vejen, der fører fra Maro – lige ved siden af grotten I Nerja – til El Cielo er en temmelig bulet, hullet og ujævn grusvej. Det går opad hele vejen til rastepladsen, som ligger fem km. fra udgangspunktet. La Fuente del Esparto er en grill- og rasteplads, som er opført midt mellem talrige fyrrBukken ved la Fuente de Espartoetræer. Der er mange borde og bænke og et antal grillpladser. Pladsen er forsynet med forskellige, moderne faciliteter som toiletter og vand - både potable og no potable. Man har indrettet haveanlæg, hvor der dyrkes forskellige eksotiske planter. Der er en stor parkeringsplads til et par hundrede biler. Den bedste tur får man ved at vandre til pladsen. Fra Fuente del Esparto fortsætter vejen opad – nu meget stejlere – til toppen Cielo. Ved ankomsten til pladsen er det første, man møder, den majestætiske bjergedebuk, som står og vogter området. Monumentet blev opført i 1995 af Junta de Andalucia og Nerja kommune. Naturen ved La Fuente del Esparto er uberørt, vild og meget smuk. Det kan varmt anbefales at pakke rygsækken med grillkød og tilbringe en eftermiddag i området.


 

 


| Den Danske Klub i Torre del Mar |
| Calle Piragua 2 | bloque Las Arenas |
| Apdo. 300 | 29740 Torre del Mar (Málaga) |