![]() ![]() |
Totalán - på Rosinruten - ligger i 290
meters højde over havet, 22 kilometer f
ra Málaga og 15 kilometer fra Rincón de la Victoria. Man
tager afkørslen på autoviaen til Totalán ved la Cala
del Moral.
Byen, der danner grænse mellem Comarca de Málaga og la Axarquía ligger i en dal, "la Hoya de Málaga", den er omkranset af højderne Salazar (511 m.), Vareno (500 m.) og Herrerías (665 m.).
Landsbyen ligger i en lavning ved bækken af samme navn.
Udsigt over byen Totalán, som i lighed med de fleste byer i la Axarquía er kendetegnet ved den arabiske by- og gadeopbygning. Smalle, stejle og hvide gader. Hvide huse med røde tage og patios (haver). Byen ligger i dalen "la Hoya de Málaga" omgivet af bjergtoppe.
Iflg. historikeren Mateo Gallego er oprindelsen til byens navn arabisk og betyder "Tærte". Denne teori bygger på gamle dokumenter, som taler om forskellige bøndergårde, som hed "Tortela", "Tortilla" og "Tortalán", fordi - iflg. Gallego - det var steder, hvor man fremstillede bagværk, som var typisk for Andalusien. Totalán har bevaret navnet, selvom man i dag ikke kan finde spor af håndværket.
Landskabet domineres af en vegetation af buske og planter, som er karakteristiske for lave bjerge. Man dyrker oliven- og mandeltræer og en excellent drue til at spise eller til at lave rosiner af. Endvidere dyrker man grøntsager langs flodbredden.
Vinhøsten blev næsten udryddet i det forrige århundrede af den store vinpest, som ramte området, hvilket fik mange af indbyggerne til at flytte, således at indbyggertallet faldt fra ca. 1.500 til de 615, der er idag.
Det mest
attrakti
ve ved byen er det
omgivende landskab, de hvide, stejle og smalle gader, som
på sin egen specielle måde prøver at smelte sammen med
omgivelserne.
Totalán beliggende langs bredden af Arroyo de Totalán omkranset af bjergtoppe.
Sognekirken Nuestra Señora del Rosario fra det XVI århundrede er den centrale bygning i byen. Man mener, at de to marmorsøjler, som er opsat ved indgangen til kirken stammer fra den romerske periode.
Totalán led frygteligt under effekten af vinpesten i slutningen af det XIX århundrede. Befolkningen forlod hus og hjem, en affolkning som fortsatte til omkring 1940.
Totalán er en lille landsby, som næsten falder sammen med omgivelserne. Byens største attraktion er dens miljø med de smalle, snoede og hvide gader.
Den eneste historiske bygning i Totalán er sognekirken. Man må fremhæve tårnet, som er hvidkalket og har tag med fire gavle.
Totalán er en by med sangere. Forældrene til Antonio Molina boede i Totalán, og han tilbragte selv en del af sin barndom i byen. I dag er flamenco-sangeren Enrique Castillo, som er født i Totalán, en af de mest fremtrædende sangere i provinsen. Han har fået førstepræmie i Cantes Abandolaos de Málaga, førstepræmie i Granaínas og andenpræmie i Festival de la Unión de Murcia.
Turistinformation:
Ayuntamiento, C/ Pasionaria, 8. 29197.
Tlf: 952 400 215 Fax: 952 400 254
| Legender og traditioner: | |
| Totalán er næsten glemt af historien, som ikke kender meget til byen. Dog fortælles det om en begivenhed, som fandt sted i 1483. En kristen hær rykkede frem langs floden Totalán, men befolkningen blev advaret om dens komme, og man kunne forberede et forsvar. På den måde kunne nazarí-hærføreren El Zagal (Den Tapre) besejre de kristne tropper og på den måde udskyde erobringen af området en tid. | |
| Areal: | |
| 9,30 km2 | |
| Andre landsbyer: | |
| Los Castillos | |
| Indbyggere: | |
| 620 | |
| Betegnelse: | |
| Totalaneños | |
| Gastronomi: | |
| De typiske retter er cazuela de arroz, potaje de lentejas og habichuelas. Om sommeren serverer man gazpacho som dessert. Hertil den lokale moskatelvin. | |
| Officielle fester: | |
| 24. maj | |
| 3. juni | |
| Folkefester: | |
| 31. maj, 1 og 2. juni: Feria og skytsengelfester. | |
| I oktober: Semana Cultural de Totalán (Kulturuge) med mange kulturelle aktiviteter. | |
| Interessante steder: | |
| Sognekirken Nuestra Señora del Rosario, XVI århundrede. Kirken blev opført i 1505 og færdiggjort i 1510. En arabisk buegang forener kirken med nogle huse og udgør starten på en lille smal gade. | |
| Torre de Salazar (Tårnet) er en defensiv, militærkonstruktion som sammen med tårnet i Totalán var en del af området forsvarsværker. | |
| Dolmen del Cerro de la Corona (Stendysse). Ca. 600 m. fra byen finder man resterne af kirkegården del Cerro de la Corona, som blev opført i det IV eller III årtusinde f.K. Man har fundet skeletter og andre menneskeskabte rester, keramik m.m. | |
|
|
|
|