![]() ![]() |
Salares - på Mudéjarruten - ligger 34 km.
fra Vélez-Málaga. Ma
n når frem til byen gennem
Canillas de Aceituno. Fra Vélez tager man El Arco og
svinger til højre efter ca. 10 km. mod Canillas. Eller
man kan køre via Árchez, som man kommer til fra Vélez
over Arenas og Daimalos.
Udsigt over Salares, som er en af de smukkest beliggende landsbyer i la Axarquía. Byen er omgivet af frugtbare marker, som vandes af floden río Salares, og hvor man dyrker oliven, mandler og appelsiner.
Byen ligger i et smukt, grønt landskab med mandel-, oliven- og appelsintræer i 579 m. højde over havet. Området gennemløbes af floden af samme navn og af en mindre bæk, El Tozones.
Både fønikerne og grækerne har været i byen, men det var romerne, som grundlagde den og gav den navn, Salaria Bastitanorum. Der er tegn på, at romerne udvandt salt i byen. Fra den romerske periode har man bevaret broen over floden río Salares. Den er stadig i perfekt stand.
Men det var
araberne, der satte det største præg på byen. De
byggede en lille fæstning midt i bykærnen. Man har
bevaret et af tårnene, som ligger ved kirken i et
hus, man kalder El Torreón (Tårnet).
El Torreón
La Calle Puente er i modsætning til resten af byens gader nogenlunde jævn, den fører til byens østlige udkant, hvor det stejle bjerg rejser sig, til broen Puente Romano, som stadig bruges til passage af río Salares, og som tidligere blev brugt af muldyrsdrivere på deres vej over bjerget til Alhama (Granada provins).
Bykærnens gadeopbygning er i øvrigt så smal og stejl, at bilkørsel ikke er mulig. Det er derfor en meget fredelig by.
De smalle,
stejle gader er forbundet med buer og søjler,
som fører
os til en lille esplanade, hvor byens pragtfulde minarettårn
rejser sig. Det er opført i XIII århundrede og er erklæret
Nationalt, kunstnerisk, historisk monument.
Et kik gennem en af
Salares' smalle, stejle, hvide og velholdte gader. Som
man ser, egner byens gader sig ikke til bilkørsel.
På billedet ser man det arabiske minarettårn fra XIII
århundrede, som repræsenterer det ypperste af arabisk
arkitektur fra perioden. Minarettårnet er erklæret for
Nationalt, kunstnerisk, historisk monument.
Salares ernærer sig ved landbrugsproduktion, først og fremmest oliven- og mandelproduktion. Men også vin- og rosinfremstilling.
Turistinformation:
Ayuntamiento, C/Iglesia, 2. 29714.
Tlf: 952 508 903 Fax: 952 508 905
web:
http://www.andalucia.cc/axarqiya/salares.htm
| Traditioner og legender: | |
| Efter den kristne erobring i 1487, blev indbyggerne i Salares stadig mere utilfredse med den behandling, de fik af de nye herrer. Protesterne kulminerede i, at man sluttede sig til morisco-opstanden i 1569. Maurerne blev endeligt besejret ved slaget om El Peñon de Frigiliana. | |
| Det store jordskælv i la Axarquía i 1884 kostede ikke dødsfald i Salares, men store materielle skader. | |
| Areal: | |
| 9,93 km2 | |
| Andre landsbyer: | |
| Der er ikke andre i området. | |
| Indbyggere: | |
| 434 | |
| Betegnelse: | |
| Salareños | |
| Gastronomi: | |
| Egnsretterne i Salares er først og fremmest choto (gedekid stegt i vin), guisos de hinojos (ris med fennikel). Hertil drikker man den udmærkede, lokale moskatelvin. | |
| Officielle fester: | |
| 26. juli. | |
| 17. januar. | |
| Folkefester: | |
| 27 og 28. januar: Romería for San Antón. | |
| 26, 27 og 28. juli: Skytsengelfester. | |
| Interessante steder: | |
| La Torre Mudéjar, XIII årh., minarettårn fra den gamle moské, som i et og alt fremhæver den ypperste arabiske tradition. | |
| |
Puente romano (Den Romerske Bro) og andre arkæologiske rester. Broen består kun af én bue, som er fastgjort til den stejle bjergvæg. Andre arkæologiske rester er fra den gamle fæstning midt i byen og rester af den tidligere moske. |
| Parroquia de Santa Ana. Kirken er opført i XVI årh. i mudéjar-stil. Man har bevaret det arabiske minaret-tårn. Tårnet blev erklæret for Nationalt Monument i 1979. | |
| Indkvarteringer: | |
| *Casa
Angeles. Telefon 952 54 20 58 (Axartur) og 952 27 62 29 (Rural Andalus) *Casa Puente Romano. Email norbertdorsay@hotmail.com *Casa Angeles Aguilera. Telefon 952 50 89 26 |
|
|
|
|
|