![]() ![]() |
Rincón de la Victoria - på Avokadoruten
- ligger ud til kysten i ganske få kilometers afstand
fra hovedstaden Málaga og ca. 15 km. vest for Torre del
Mar. Byen er af meget gammel oprindelse, hvilket bevises a
f de præhistoriske rester, der er fundet omkring byen.
Man har fundet stenalderudgravninger som går 3000 år
tilbage i tiden, bl.a. værktøj og forskellige
stenristninger. Fra den romerske periode har man fundet
ruinerne af en fæstning fra det III årh. e.K. Man taler
også om et romersk tempel for tilbedelse af månen, som
skulle være rejst på disse kyster, men man har aldrig
fundet det.
Et vue ud over Rincón de la Victoria og kysten langs byen. Der er ca. 10 kilometer roligt strandområde. I sommermåneden august femdobles indbyggerantallet på grund af de mange turister, som kommer til byen. Samtidig flytter mange malagensere hertil på grund af den nære beliggenhed til hovedstaden.
Indtil for ca. 25 år siden var Rincón en lille fiskerby, men på grund af den gode beliggenhed og den fine strand, kom der mange sommerferiegæster fra Málaga og provinsen. Mange af disse tog efterhånden fast bopæl i Rincón p.g.a. den nære beliggenhed til hovedstaden.
Fra Rincón til La Cala (mod Málaga) har man bygget en fin strandpromenade på ca. syv kilometer. Der er ialt ca. 10 kilometer sandstrand ved byen.
På grænsen til Torre de Benagalbón har man bygget en moderne 18-hullers golfbane, Añoreta Golf. Den er opført og designet af Jose María Cañizares og er godkendt på europæisk plan til større turneringer.
Byen blev kaldt Bezmiliana (af romersk oprindelse) i den arabiske periode. Der er endnu rester af den gamle arabiske fæstning, Bezmiliana, på det sted, som kaldes Castellón, tæt ved floden río Granadillas. Borgen er nu er ombygget til udstillingshal.
Efter den kristne erobring af
Bezmiliana, og den mauriske
opstand i 1569, blev byen affolket. Efter en tid slog en
lille fiskerbefolkning sig ned tættere på kysten under bjerget
Victoria. Herfra stammer det nuværend
e
navn (eller også er det efter El Convento de la Victoria, klosteret som
ejede jorden - der er lidt tvivl om spørgsmålet).
Den gamle fæstning Bezmiliana, Castellón, som nu er udstillingshal
Langs kysten ligger en række vagttårne, som enten er af arabisk eller kristen oprindelse.
I dag er Rincón de la Victoria et turistcenter af stor betydning takket være de rummelige strandområder. Der er ca. 10 km. rolig sandstrand. Der er hoteller, urbanizacioner og fritidsforlystelser. Byen oplever en svimlende befolkningstilvækst, idet mange malagensere flytter dertil.
I det indre af kommunen, ind mod floddalene ved bækkene Totalán, Granadillas og Benagalbón dominerer de subtropiske planter.
Indenfor kommunegrænsen findes også
La Cala del Moral og Benagalbón. Rincón var indtil 1906 en del af
Benagalbón kommune, kommunens rådhus lå i Benagalbón, men da Rincón i
størrelse langt havde overhalet Benagalbón, flyttede man rådhuset.
Benagalbón er en smuk lille by. Fra rådhuspladsen går man ad en velholdt, blomstersmykket gade til Plaza de las Flores (billedet), som er samlingssted for byens indbyggere.
Turistinformation:
Ayuntamiento, Plaza Al-Andalus, 1. 29730 .
Telefon: 952 402 300 Fax: 952 402 900
En Internet: www.rincondelavictoria.com
|
La Cueva del Tesoro |
Det mest
betydningsfulde præhistoriske fund, man har gjort i
kommunen er La Cueva del Higuerón, grotten som måske er
bedre kendt under navnet La Cueva del Tesoro (Skattegrotten),
fordi legenden fortæller, at fem arabiske konger hér
gemte en stor skat.
Grotten er forsynet med lyd og lys for de besøgendes bekvemmelighed. Grotten kaldes også for La Cueva del Suizo efter svejtseren Antoni de la Nari, som i midten af forrige århundrede brugte megen tid og mange penge på at lede efter skatten fra de fem arabiske konger, og som til sidst kom ulykkeligt af dage i 1847, da han røg i luften med en af de dynamit-sprængladninger, han anbragte for at åbne grottens gallerier. Grotten er skabt af havets erosion, som i millioner af år fra juratiden har udhulet kalkklipperne. Hele området ved Rincón de la Victoria, La Cala og La Araña er fyldt med grotter af samme type, men det er kun La Cueva del Tesoro, som er tilgængelig for publikum. Legenderne om grotten går
langt tilbage i tiden. Man mener, at månegudindens
tempel lå her i forhistorisk tid. Og det berettes, at
den romerske hærfører, Marco Crasso, i år 86 f.K.
skjulte sig i grotten for sine fjender i otte måneder.
Den mest sejlivede legende er dog den førnævnte om
araberskatten, som folk går og leder efter den dag i dag. |
| Legender og traditioner: | |
| Der er en legende, hvorefter der var en strid mellem Rincón og Benagalbón, om hvilken af de to lokaliteter, der skulle være hovedbyen i kommunen, og man besluttede sig til at lade Fru Fortuna afgøre sagen. Man tegnede en streg i sandet og anbragte en frø på stregen. Man ville så lade frøens lune være afgørende. Frøen sprang mod Rincón, og således blev det. | |
| Areal: | |
| 27,51 km2 | |
| Andre landsbyer: | |
| Benagalbón, La Cala del Moral, Torre de Benagalbón, Aguirre og Los Millanes. | |
| Indbyggere: | |
| 16.116 | |
| Betegnelse: | |
| Rinconeros | |
| Gastronomi: | |
| Den ekscelente pescaíto frito (friturestegt fisk) må nævnes. | |
| Officielle fester: | |
| 16. juli: Eftersom Rincón de la Victoria ligger ved kysten, er festen for la Virgen del Carmen, årets største begivenhed. Man starter med messe i kirken. Efter højtideligheden transporteres jomfruen på en lille trone båret af sømænd til kysten. Ved havet venter en båd pyntet med blomster og fulgt af mange mindre både. Sømændene bærer jomfruen ud i vandet, ofte så de ikke bunde, og anbringer hende i den pyntede båd, som sejler op og ned langs kysten til natten falder på. På land afskyder man fyrværkeri til jomfruens ære. | |
| 7. oktober | |
| Folkefester: | |
| 29. juni: Fiestas (Torre de Benagalbón). | |
| 3. juli: Ferias og fiestas til ære for la Virgen del Carmen (La Cala del Moral). | |
| 16. juli: Ferias og fiestas for la Virgen del Carmen. | |
| Interessante steder: | |
|
|
Fæstningen Bezmiliana, Casa Fuerte Bezmiliana, nu udstillingshal. Bezmiliana er en forsvarspost fra XVIII årh., som i dag bruges til udstillingshal og til kulturelle aktiviteter. Bygningen er af enkel konstruktion i et plan. Indvendig er der forskellige vægdekorationer. På facaden sidder Carlos IIIs våbenskjold. |
| Las Torres Almenaras (vagttårnene) El Cantal og Torre de Benagalbón. | |
| La Cueva del Tesoro (Skattegrotten), kalkhuler skabt af havets erosion. | |
| Indkvarteringer: | |
| * H***Elimar (78 vær.), Avda. Mediterráneo 230, Tel. 952 40 12 27. | |
| * H***Rincón Sol (87 vær.), Avda. Mediterráneo 24, Tel. 952 40 11 00. | |
| * APT*Las Biznagas (10 lejh.), El Cantal 8, Tel. 952 40 11 05. | |
| * Landhuse. La Pañolá, Tel. 952 40 08 66 / 952 27 62 29. | |
|
|
|
|