Opførelsen af Jesus Kristus’ ”Liv, Lidelse og Død”. Fredag og lørdag i påskeugen klokken 16:00


FORHISTORIE:

En af de mest særprægede og kendte religiøse sceneopførelser i Spanien er ”El Paso” i Riogordo.

Ifølge oplysninger fra sognearkivet i Riogordo reciterede man i det XVII årh. langfredag og påskelørdag i påskeugen tre vers om Jesus’ lidelser.

Man opbevarer også en lille bog i Riogordo fra XIX årh. med tekster fra Lidelseshistorien.

Disse vidnesbyrd, plus et værk om emnet af Fernández Ardavín, bevirkede, at D. Tiburcio Martín Toledo, i 1951, forfattede den tekst – man med mindre ændringer – anvender den dag i dag.  

Fra den første dag sørgede man for at overholde de mindste detaljer. Man var tro overfor de evangeliske tekster, man brugte den rigtige udtale, den rette påklædning, og man havde en strålende scene på mere end 10.000 m2.

 


SCENEN:

Scenen ligger på et højdedrag med to forhøjninger, en i hver side, som er beliggende lige udenfor byen. Foran er der en rummelig esplanade, hvorfra publikum kan se og høre alt, hvad der foregår på scenen uden at behøve at rejse sig fra sæderne.

På El Calvario – sådan hedder højdedraget med scenen – har man opført Caifas’ Søjleportal, Pilatus’ Domhus, Herodes’ Nadversal, hvor den sidste nadver fandt sted, og scenen indeholder også en brønd, en bro og en lille bæk.

Stykket begynder med Isaks Ofring og fortsætter med nogle af de mest betydningsfulde begivenheder i Jesus’ liv (mødet med samaritaneren, bjergmessen, helbredelsen af den blinde, indtoget i Jerusalem…), og f.eks.  Den Sidste Nadver, Bønnen i Haven, Tilfangetagelsen, Dommen foran Anas, Caifas, Herodes og Pilatus, Den Bitre Vej og Korset.

Stykket varer tre timer.

 


PROMOTION:

Det er ikke kun i Spanien, at El Paso fra Riogordo er kendt, men også udenfor landets grænser. Det bevises af reportager i magasiner som det belgiske Touring Club Magazine, det tyske Die Aktuelle, det skandinaviske Solkysten, det franske Paris Match og i aviser som Frankfurter Allgemeine Zeitung. Den er blevet benævnt som den mest betydningsfulde forestilling i den spanske påskeuge eller som ”Europas bedste Paso”.

Det japanske fjernsyn og forskellige andre, europæiske selskaber, har optaget scener fra ”El Paso” til deres respektive lande.

Praktisk taget alle nationale, spanske aviser, uden undtagelse, har skrevet om forestillingen.

Følgende citat tjener som illustration:

  ”den der ikke bare én gang har set forestillingen i Riogordo om Vorherre Jesus Kristus’ lidelse og død, forstår ikke det særlige ved festligholdelsen af påskeugen i Andalusien.”

            José Luis Arrantz                                                                                                                                 

  El Paso er erklæret for fest af national turistinteresse.  



Tilbage til Riogordo

 

 


tilbage til toppen

| Den Danske Klub i Torre del Mar |
| Calle Piragua 2 | bloque Las Arenas | Apdo. 300 |
| 29740 Torre del Mar | Málaga |