Cómpeta - på Sol- og vinruten - er beliggende i 635 meters højde over havet ved foden af Sierra Almijara bjergkæden. Byen ligger ca. 20 kilometer fra kysten - Algarrobo Costa - hvorfor den nemmeste vej er via Algarrobo og Sayalonga. Man kan også køre over Torrox fra kysten.Cómpeta med sognekirken i midten

Byens navn er er af romersk oprindelse, Compita-Orum, som betyder "Mødested ved en korsvej". 

Bybillede fra Cómpeta, der tydeligt fortæller om byens arabiske oprindelse og baggrund. Som alle arabiske byer er gaderne smalle og stejle, husene er hvide med små patios (haver) bagtil.

I begyndelsen af det XIV århundrede er Cómpeta ikke nævnt blandt de byer, som hørte under Vélez-Málagas jurisdiktion. Først i år 1457 er byen omtalt under  Vélez' administration, hvorfor man kan formode, at byen er grundlagt i det år, og at der tidligere kun har været tale om en mindre bebyggelse af bøndergårde.

Bykærnen, som i folkemunde kaldes "La Cornisa del Mediterráneo" ligger på Sierra de Almijaras skråning. Derfor er gaderne meget stejle, ofte er der indsat trappeopbygning. Dette forhindrer bilkørsel de fleste steder. Det tilrådes at bevæge sig rundt til fods. Man Gade med trapper, Cómpetamå fremhæve gaderne Barranco Grana, som har fået regional præmie for forskønnelse, og Calle San Sebastián, som fører til Plaza de Almijara, hvor rådhuset og kirken La Encarnación ligger.

Gade i Cómpeta med trappeopbygning

Parroquia Nuestra Señora de La Asunción er byens mest betydningsfulde bygning. Den ligger på Plaza de Pantaleón Romero. Kirken er opdelt i tre skibe. Taget holdes oppe af ottekantede søjler. Man bemærker vægmalerierne, som er udført af maleren Francisco Hernández fra Comares i 1972. Endvidere tårnet, som er opført i neomudéjar-stil med flotte buedekorationer og flisebelægning omkring klokkerne.

Cómpeta er den by i det indre af la Axarquía, som har påkaldt sig størst turistinteresse. Den har været pioner for de indre byer m.h.t. at tiltrække fastboende udlændinge. Den er kendt for at tage godt mod fremmede, som føler sig tiltrukket af den spektakulære beliggenhed, den charmerende bykærne og det pragtfulde landskab.

Befolkningen i Cómpeta har i århundreder dyrket landbrug, først og fremmest vindruer, som bruges til rosinfrSognekirken Nuestra Señora de la Asunciónemstilling og den berømte Cómpeta moskatelvin. Vinen har gjort Cómpeta til hovedperson i en af de mest kendte og repræsentative fester i la Axarquía, den såkaldte "Noche del Vino"-fest (Vinnatten).

 

Billedet viser sognekirken Nuestra Señora de la Asunción fra det XVI århundrede. Man bemærker tårnet, som er i neomudéjar-stil (arabisk stil). 

Bygget sammen med kirken, som ligger lige ud til byens charmerende torv, er markedsbygningen (til højre på billedet), hvor man bl. a. kan købe den berømte moskatelvin i flasker i alle størrelser.

 

 

Beboerne i Cómpeta er venlige, høflige og gæstfri. Derfor har mange familier fra Nordeuropa (her imellem mange danskere) fundet deres andet hjem her.

Turistinformation: Ayuntamiento, C/San Antonio, 1. 29754.
Tlf: 952 516 006 Fax: 952 516 381.
Web: www.competa.es
 

 


Vue over Cómpeta

Cómpeta er en verden for sig. En typisk hvid Axarquía-landsby. Navnet betyder "Mødested ved en Korsvej". Byen ligger for foden af de store Sierra Almijara bjerge. Området omkring Cómpeta nyder godt af de mange bjergbække og naturlige kilder, som udspringer i bjergene. Et særdeles iøjnefaldende eksempel på områdets skønhed finder man ved et besøg i naturreservatet "Casa de la Mina", som dækker et område på mere end 40.000 hektar, og som giver den besøgende mulighed for korte og lange vandreture gennem bjerge og dale, hvor man kan nyde uforglemmelige oplevelser for så vidt angår flora og fauna.

 


Legender og traditioner:
  Den mest betydningsfulde begivenhed under maurernes opstand i la Axarquía (1569) handler om Martín Alcacín (eller Alwasin). Han havde svoret troskab til kongen (den kristne, spanske konge) og kommandanten i Vélez-Málaga, og han var kendt som en retskaffen mand, hvorfor man havde betroet ham forsvaret af Cómpeta og indkrævningen af skatter (fardas) til kronen. I begyndelsen havde han ikke tilsluttet sig oprøret, mens efter de tragiske dødsfald blandt oprørernes ledere, bl.a. Aben Humeya og hans fætter Aben Aboo, og under påvirkning af de flygtede maurere, som ønskede, at han skulle tage del i opstanden, udråbte han sig til konge af bjergområdet Bentomiz. Hans handling tiltrak trosfæller fra alle landsbyerne i Bentomiz-området. Efter adskillige angreb med skiftende held, blev han til sidst besejret i fæstningen "El Peñon de Frigiliana" i 1569. De fleste af borgens forsvarere blev dræbt, og de, der undslap, blev nådesløst forfulgt. Efterfølgende blev samtlige maurere landsforvist, og Cómpeta lå øde hen uden beboere.
I kirkebogen kan man læse, at det første kristne ægteskab i byen fandt sted i 1573. Man ved også, at byens genbefolkning begyndte i 1570. Den blev befolket med nye indbyggere fra Granada, Córdoba og Sevilla. De ernærede sig ved silkeavl og fremstilling af bihonning.
Areal:
  55 km2
Andre landsbyer:
  Der er ikke andre landsbyer i området.
Indbyggere:
  2.482
Betegnelse:
Competeños
Gastronomi:
  Typiske egnsretter er Cazuela de Fideos (en slags stuvning) og forskellige migas retter. Hertil de excellente moskatelvine.
Officielle fester:
  3. maj
  26. juni
Folkefester:
  15. august: Noche del Vino (Vinnatten).
Interessante steder:
Kirken Nuestra Señora de la Asunción, XVI århundrede.
Bedekapellet San Sebastián, XVI århundrede.
Bedekapellet San Antón, XVI århundrede.
Stenalderrester i Cueva del Puerto de Cómpeta (Grotten Puerto de Cómpeta).

 

Museo del Vino (Vinmuseet) Avenida de la Constitución, 6. Telefon 952 553 314.
Indkvarteringer:
* H*Hotel Balcón de Cómpeta. C/San Antonio. Teléfono 952 553 535, Fax +34 95 255 35 10. Internet, E-mail info@hotel-competa.com
  * H*Albergue Casa Mina. Tel. 952 51 60 07.
* A*Apartamentos Casa la Cantarera. C/San Antonio, 16. Teléfono 952 553 577.
  * P*Alberdini (8 værelser). Loma de la Cuadra. Telefon 952 516 241, 952 51 60 06.      
  * P*Los Montes (9 værelser), Plaza Almijara nr. 2. Tel. 952 51 60 15.
  * Landhuse. Tel. 952 55 33 01.
Spain Property, Cómpeta* Et dansk firma Spain-property  
sælger og udlejer huse og andre ejendomme i la Axarquía.
For udbud og priser gå til web-adressen
 
 


Sol- og Vinruten:
[Algarrobo] [Sayalonga] [Canillas de Albaida] [Torrox] [Nerja] [Frigiliana] [Tilbage til ruterne]
 


tilbage til toppen


| Den Danske Klub i Torre del Mar |
| Calle Piragua 2 | bloque Las Arenas | Apdo. 300 |
| 29740 Torre del Mar | Málaga |