Benamocarra - på Avokado-ruten ligger fire kilometer fra Vélez-Málaga i 125 meters højde ved bredden af floden río Iznate. Kort efter Vélez-Málaga ad EL Arco drejer man til venstre mod Benamocarra. Man kan også køre fra kysten gennem Cajiz og Iznate. 

Landsbyen er som de fleste af la Axarquías landsbyer af arabisk oprindSognekirken Santa Ana, Benamocarraelse. Navnet er ligeledes af arabisk oprindelse. Det stammer fra Ibn al Mukarran (Sønner af Mukarran).

Landsbyens økonomi og produktion er udelukkende baseret på landbrug. Man dyrker tropiske og subtropiske frugter og andre afgrøder såsom kiwi, mango, citroner og appelsiner m.m. Desuden de fleste grøntsager.

Bykærnen er med smalle gader og små hvide huse, som alle er forsynet med friske, velholdte patios (små gårdhaver). 

El Pilar de Luchena, en avlsgård fra Middelalderen, og sognekirken, Santa Ana, som er opført i 1505, er interessante steder at besøge. Kirken er opført i gotisk stil, den er sammenbygget med en tidligere moské med et flot minarettårn. Kirken har tre skibe.  Kirken blev beordret opført i 1505 af ærkebispen i Sevilla, Diego de Deza, og den 5. januar 1510 blev kirken officielt indviet og godkendt af kong Ferdinand (Fernando). Iflg. historikeren Vázquez Otero var der en rigdom af skulpturer, smykker og religiøse relikvier i kirken, ligesom den havde et pragtfuldt orgel.

I 1833 fødtes den berømte komponist D. Eduardo Ocón Rivas i BenamoMonument for D. Eduardo Ocón, Benamocarracarra. Man har opkaldt et torv i byen efter ham, ligesom man på torvet har rejst et monument for ham. Hans fødehus er også bevaret.   

Foruden som komponist var Eduardo Ocón Rivas kendt som organist ved katedralen i Málaga og som rektor for det højere musikkonservatorium i byen (Málaga).

Monumentet for D. Eduardo Ocón 
på pladsen, som bærer hans navn

På byens største torv, Plaza Calvario, er der et flot springvand med en statue af en arbejdende bonde i midten. Teksten på et opsat skilt siger: "Su sudor transformó nuestra tierra" (Din sved forvandlede vor jord).

Fra torvet går der en smal passage, som hedder: "Pasaje Jose Lucena, el poeta campesino" (bondedigteren). José Manuel Lucena Gordo (1902-1983) var folkeligt kendt som bondedigteren. Han var hyrde, og han skrev digte, mens han vogtede gederne. Han delte digtene ud til sine venner, eller han solgte dem i landsbyen. Ydermere beskæftigede han sig med at lære folk at læse og skrive.
José Lucena boede i et hus, om hvilket legenden fortæller, at der for 300 år siden skete en bemærkelsesværdig begivenhed. Den er blevet kaldt "Legenden om Kristus i Lucena-bondehuset". Det fortælles, at en ukendt maler en velsignet aften malede Kristus' ansigt; den næste morgen viste det sig at være hans selvportræt.

Calle Federico García Lorca, BenamocarraEn af Benamocarras legender handler om byens skytsengel, "El Cristo de la Salud". Legenden kendes som "Miraklet" og handler om, hvordan billedet af Kristus fra Torre del Mar frelste indbyggerne i Benamocarra fra døden som følge af en kolera-epidemi.
I begyndelsen af XIX årh. var der et kolera-udbrud i området, som også ramte Benamocarra. Da man ikke kunne standse smitten, besluttede man at bede om hjælp fra oven; man transporterede "El Cristo de Torre del Mar" til landsbyen. Da man senere skulle bringe billedet tilbage til Torre del Mar, viste det sig umuligt, idet billedets vægt forøgedes jo længere man fjernede sig fra Benamocarra. Det tolkede man som et mirakel og besluttede, at billedet skulle forblive i landsbyen. "El Cristo de la Salud" befinder sig nu i kapellet "El Santo Chiquito".


Byen har et kendt lokalt musikband, som er meget efterspurgt i de andre landsbyer.

Calle Federico García Lorca i Benamocarra

Turistinformation: Ayuntamiento, C/Zarzuela, 46. 29719 .
Tlf: 952 509 534 Fax: 952 509 570
web: http://www.benamocarra.es/secc_home/


Legender og traditioner:
  Da Vélez-Málaga faldt for de kristne hære i 1487 overgav Benamocarra sig også. I den første tid efter generobringen havde los moriscos (maurerne) tålelige vilkår og endnu i 1569 - året for los moriscos' store opstand mod den kristne undertrykkelse, en undertrykkelse som blev stadig værre - var hovedparten af byens indbyggere muslimer. Men efter den endelige landsforvisning af los moriscos i 1572 blev byen genbefolket med folk fra Puente Genil, Estepa, Antequera og andre steder.
Areal:
  5,25 km2
Andre landsbyer:
  Der er ikke andre landsbyer i området.
Indbyggere:
  2.816
Betegnelse:
Benamocarreños
Gastronomi:
  Typiske retter er coles de moreadas, el potaje de garbanzos con judías blancas og acelgas og gazpacho frito.
Officielle fester:
  6. juni
  21. oktober
Folkefester:
  Februar: Karneval.
  15. maj: Romerías for San Isidro.
  7. og 8. september: Noche de las Candelas. (Lysaftenen. Afbrænding af fyrværkeri).
  18, 19 og 20. oktober: Feria og Fiestas for Santísimo Cristo de la Salud (Den Hellige Helbredende Kristus).
Steder af interesse:
Kirken Santa Ana fra XVI århundrede. Reformeret i 1949.
Ruiner af la Alquería de Luchena, avlsgård af middelalderlig oprindelse. Resterne af avlsgården ligger ved landevejen lige før man kommer til byen fra Vélez.
Indkvarteringer:
  * H*Cerro de la Jaula (12 værelser) Tel. 952 50 95 34/952 535 685.
 


Hilsen fra borgmesteren

Ærede borgere og besøgende:

Borgmesteren i BenamocarraVelkommen til denne Benamocarras virtuelle portal http://www.benamocarra.es/secc_home/
 
Velkommen til landsbyen, hvor en så betydningsfuld skikkelse som Eduardo Ocón Rivas fødtes. Han var en berømt komponist og musiker. Men Benamocarra er også hjemsted for mange andre personer, som har udmærket sig på forskellig vis.

Det er mig en ære at præsentere denne ny web, som er udviklet af et ungt og dynamisk byråd, som hver dag kæmper for at opnå fremgang for vor kommune.

Denne web er et bevis på det. Et frø, som man med tiden håber vil forvandle sig til et udstillingsvindue for alt det bedste fra vores landsby, men også til et forum, hvor vores borgere og besøgende kan mødes.

Benamocarra, en landsby som vokser, som har fremgang, som moderniserer sig, men som ikke mister det vigtigste i tilværelsen, sine sædvaner og alt det gode, som denne vidunderlige jord har skænket os.
 
Kom til Benamocarra! Opdag vores landsby, mærk indbyggernes gæstfrihed og venlighed, smag vores rige og varierede gastronomi, lær vores kultur og historie at kende, opdag en landsby med den mest oprindelige ”encanto andaluz” (andalusiske fortryllelse).

En kærlig hilsen

Abdeslam Jesús Aoulad B.S. Lucena

   
 


Avokadoruten: [Rincón de la Victoria]
[Macharaviaya] [Vélez-Málaga] [Iznate] [Benamargosa] [Tilbage til ruterne]


tilbage til toppen


| Den Danske Klub i Torre del Mar |
| Calle Piragua 2 | bloque Las Arenas | Apdo. 300 |
| 29740 Torre del Mar | Málaga |