Arenas - på Mudéjar-ruten - ligger kun 10 km. fra Vélez-Málaga. Man følger vejen mod Arenas fra Vélez-Málaga. Det er op ad bakke hele vejen. Arenas ligger i 416 m. højde over havet som porten til mudéjar-ruten. 

Byen ligger ved foden af bjergtoppene Guanos (533 m.) og Bentomiz (709 m.). På toppen af Bentomiz finder man resterne af den berømte fæstning af samme navn. Den udgjorde i den Sognekirken Santa Catalina, Arenas arabiske periode en af støttepillerne i la Axarquías forsvar. 

Forskere mener, at borgen måske blev bygget af ibererne, og at den senere blev brugt af fønikerne, grækerne og romerne, inden den blev udbygget og forstærket af araberne.

Sognekirken Santa Catalina, XVI årh., i mudéjar-stil. I 1926 blev kirken stærkt beskadiget ved en ildebrand. Bemærk klokketårnet, som er et tidligere minarettårn på den oprindelige moske.

Arenas henter vand til landbrugsproduktionen fra floderne río Seco og río Rubite, som gennemløber området.

Arenas har tilnavnet Arenas de los Reyes (Kongernes Arenas). Det stammer fra tiden for generobringen, 1487, idet det var her den spanske konge Fernando el Católico, Kong Ferdinand, som var gift med Isabella, Det Katolske Kongepar, som gennemførte erobringen af El Reino de GranadaGadebillede, Arenas (den sidste arabiske bastion på halvøen), havde opslået lejr under belejringen af Bentomiz. I 1487 overgav Bentomiz sig til de kristne hære, hvilket bevirkede at hele området med Vélez-Málaga faldt.

Oprindelig hed byen El Arenal, idet man i området udvandt det fineste sand, som man bl.a. anvendte ved omlægningen af floden río Secos løb.

Typisk gadebillede fra Arenas, som viser de smalle, stejle gader og de tætliggende huse. Denne gadeopbygning var karakteristisk for den arabiske byplanlægning.

Arenas er en typisk axarquensk by af arabisk oprindelse med smalle, stejle gader og små, hvide huse. I byens centrum, i en afsides smuk krog, kan man beundre kirken Santa Catalina fra det XVI århundrede, i mudéjar-stil (arabisk oprindelse), og i landsbyen Daimalos finder man et minaret-tårn og en arabisk fontæne, som daterer sig fra det XII århundrede. Ved indkørslen til Arenas ligger en gammel olivenoliemølle, hvor murværket er dekoreret af den kendte keramiker Muldyr, Arenas Virgilio González.

Helt op til moderne tid udgør muldyret det vigtigste transportmiddel i de axarquenske landsbyer.

Arenas' gadeopbygning er typisk arabisk, smalle, snoede gader i forskelligt niveau. Huset El Pincho i calle de Bola er et typisk eksempel på områdets arkitektur.

Landsbyen er delt i tre karakteristiske afdelinger: "El Barrio Alto" eller "Alto del Lugar", hvor der boede håndværkere, smede og pottemagere; "el centro urbano", hvor de velhavende boede, og hvor rådhuset og kirken (en tidligere moske fra XII årh. af Almohade oprindelse) ligger; og endelig "el Barrio Bajo" eller "Cantarranas", hvor de mere beskedne klasser som arbejdere og hyrder boede.

Turistinformation: Ayuntamiento, Plaza de la Ermita, 17. 29753.
Tlf: 952 509 005 Fax: 952 509 005.

 


Legender og traditioner:
  I Arenas, som er en by med åbenbare arabiske rødder, lever der en legende, som fortæller om en skjult skat. Historien går tilbage til den kristne erobring af byen i 1487. Det fortælles, at de kristne efter erobringen støbte en stor klokke af det pureste guld, som var konfiskeret fra maurerne. Naturligvis gemte man klokken i fæstningen, Bentomiz, for at den ikke skulle blive stjålet, og siden er der ingen, der har set noget til den.
Der er en lille pudsig historie om Arenas. Da der stadig lever kamæleoner i kommunen, har bystyret anbragt trekantede advarselsskilte langs vejene, som fører til Arenas, med billedet af en kamæleon i midten af trekanten, for at undgå at evt. langsomtgående kamæleoner på vej over kørebanen, skulle blive kørt ned af bilisterne.
Areal:
  26,38 km2
Indbyggere:
  1.267
Betegnelse:
Areneros
Andre landsbyer:
  Daimalos, Los Vados
Gastronomi:
  Det lokale køkken består først og fremmest af gedekid stegt i mandelsovs og migas, som indtages med oliven og saltede sild. Hertil drikkes den berømte moskatelvin fra det nærliggende Daimalos.
Officielle fester:
  13. juni
  12. august
Folkefester:
  I februar: Karneval.
3 - 4. august: I Daimalos Feria og Fiesta de la Fuente del Amor (Fest for Kærlighedens Kilde).
  9, 10, 11 og 12. august: Feria (Skytsengelfester).
Interessante steder:
Parroquia de Santa Catalina, XVI årh. (Santa Catalina-kirken fra XVI årh.).
Den arabiske fontæne i Daimalos. Minaret-tårn også i Daimalos.
Ruinerne af den arabiske fæstning Bentomiz i ca. 700 m. højde over havet.
Indkvarteringer:
  * Landhuse. Tel. 952 50 24 45 / 952 51 80 67, 952 276 229, 952 542 058, 952 542 058. For flere informationer om indkvartering, ring til rådhuset, tlf. 952 509 005.
 


Mudéjar-ruten:
[Árchez] [Salares] [Sedella] [Canillas de Aceituno] [Tilbage til ruterne]
 


tilbage til toppen


| Den Danske Klub i Torre del Mar |
| Calle Piragua 2 | bloque Las Arenas | Apdo. 300 |
| 29740 Torre del Mar | Málaga |