| Efter at klubben
siden 1990 havde haft til huse i lokalet på San Honorato 7 i
Torre del Mar, opstod der omkring 97/98 et ønske hos
medlemmerne om at få bedre og større lokalefaciliteter.
På
klubbens generalforsamling pålagde man bestyrelsen at forsøge
at finde sådanne bedre lokaler for klubbens aktiviteter.
Det
viste sig at være en vanskelig opgave. Dels skulle lokalerne
ligge nogenlunde centralt i byen og dels skulle de være til
en overkommelig leje.
Efter et par forgæves forsøg, som
kiksede i 11. time - og lige inden man var ved at opgive
projektet - fik man tilbud om leje på rimelige vilkår af den
gamle natklub og diskotek, Las Arenas, i Calle Piragua.
Calle
Piragua ligger centralt i Torre del Mar lige bag hovedgaden.
Lokalerne lignede ved første øjekast en afdeling af grotterne i Nerja - der var f.eks. ingen vinduer, og den
generelle vedligeholdelsesstand var miserabel. Det krævede
en god fantasi at forestille sig, at denne gamle natklub
kunne blive et velegnet klublokale. Men man havde fantasien!
Det stod lige så klart, at uden en stor investering til
renovering og istandsættelse, kunne det ikke lykkes. Men
klubben havde i tiden i San Honorato opsparet en lille formue,
som sammen med mange af medlemmernes enestående
arbejdsindsats og offervilje gjorde projektet muligt, således
at klubben idag disponerer over mere end 200 m2 velindrettede
og veludstyrede lokaler, hvor stort set intet mangler.
Lokalet
disponer over en stor bar, som ligger foran det moderne køkken,
en opholdsafdeling med sofaer, sofaborde m.m. til 40 - 50
personer og en spiseafdeling til ca. 100 personer. Der er to
toiletter til både damer og herrer. Der er indlagt varme i
gulvet - til de lidt kølige vinteraftener i januar/februar.
Der er
bibliotek, videoudlejning
og et moderne billardbord til skomager og pool. Den 1. nov. 2000 har klubben fået
opstillet en moderne multimedia-computer til brug for klubbens
administration og bogføring. Maskinen bruges endvidere til
IT-undervisning af klubbens medlemmer. Der en lille patio (have), som vender mod vest, sol om
eftermiddagen. Alt i alt perfekte rammer for et godt
foreningsliv.
Medlemmer kan
leje lokalet til private, festlige arrangementer. Men kun medlemmer. Pris
€150 pr. døgn.
Prisen er incl. efterfølgende rengøring. Man
forpligter sig til at bruge en af klubbens normale køkkenhjælpere, som
aflønnes med €8 i timen. Lejemålet gælder fra klokken 10:00 til klokken
12:00 den følgende dag.
Hvis man ønsker det, kan man selv medbringe vin og spiritus,
men vand og øl skal købes af klubben til normale barpriser.
Der oprettes en standardkontrakt, som underskrives af
parterne ved aftalens indgåelse.
|