Kommentar til Solkystens
artikel om La Alpujarra i september-nummeret 2006:
KOMMENTAR TIL SOLKYSTENS ARTIKEL OM LA ALPUJARRA I SEPTEMBER-NUMMERET 2006 Solkystens
artikel om La Alpujarra er interressant og oplysende, men det er
fuldstændig urimeligt at påstå, at Det Katolske Kongepar gjorde et
ærligt forsøg på at integrere maurerne i det nu forenede Spanien.
Santa
Fe-kapitulationsaftalerne af nov. 1491 var meget tolerante overfor
maurerne. Hvis Det Katolske Kongepar havde haft viljen til at efterleve
dem, kunne maurerne have fortsat tilværelsen under tålelige vilkår. Men
disse aftaler var åbenbart kun oprettet for at få afsluttet krigen så
hurtigt og billigt som muligt (hvilket da også skete).
Læs mere om
Santa Fe-aftalen her.
Kongeparrets
opførsel overfor landets religiøse mindretal, jøderne og muslimerne, med
den af dem oprettede Inkvisition i spidsen, tåler let sammenligning med
den Hitler ca. 450 år senere udsatte jøderne for.
Man skriver:
”Jøderne,
som blev i Spanien, integrerede sig uden andre problemer end dem,
inkvisitionen var årsag til medsin overdrevne nidkærhed!!!!????”
I den ”moderne Inkvisition”, som kongeparret
oprettede i 1478, udnævnte de selv inkvisitorerne (i modsætning til den
tidligere Inkvisition hvor paven udnævnte dem).
Læs om
den moderne inkvisition her. I de første år efter
oprettelsen blev der på Inkvisitionens foranledning brændt flere
end 700 conversos og ca. 5000 blev dømt til livsvarigt fængel. Det kan
man kalde nidkærhed. Inkvisitionen påvirkede mentaliteten hos hele den
spanske befolkning. Det Hellige Embede fungerede ved hjælp af frygtens
pædagogik baseret på de hemmelige anklager, offentliggørelsen af
misgerningerne og truslen om elendighed og fattigdom.
Og som nævnt var den 100% kongeparrets ansvar.
Spaniens (og andres) kyster blev i Middelalderen
og Renæssancen plaget af pirater. I Middelhavet var det ganske rigtig
for det meste korsarer fra Nordafrika, men at påstå at de (eller
ottomanerne) havde et formaliseret samarbejde med en flok fattige bønder
i La Alpujarra er vrøvl – uanset at moriscoerne kan have haft en vis
sympati for disse pirater (hvilket er ganske forståeligt med den
behandling, de blev udsat for).
Bemærk f.ø. til oplysningerne om handel med
slaver, at kong Fernando (el Católico!) blev så forbitret over Málagas
hårde modstand under generobringen (1487), at han solgte samtlige byens
indbyggere som slaver efter byens kapitulation. (Det er dyrt at føre
krig – det vidste Fernando!).
Man skriver:
"Aben-Humeya ”udråbte sig til konge”.
Han nedstammede altså fra Omeya-dynastiet
(emiratets og kalifatets skabere), og moriscoerne havde behov for en
leder med kongeligt blod i årerne.
Felipe II var en (sindssyg), religiøs fanatiker,
der ikke havde den ringeste forståelse for mindretals behov. Han havde
heller ikke evnen eller styrken til at nedkæmpe en guerilla-hær i et
vanskeligt terræn. Han måtte derfor have hjælp fra Juan de Austria. Han
kunne heller ikke. Kun ved at udlove gigantiske dusører for Aben-Humeyas
død (og måske p.g.a. indre stridigheder i ledelsen hos moriscoerne),
lykkedes det at slippe af med morisco-kongen. Hans egen onkel, ”gode”
venner og hans elskerinde myrdede ham på en fæstning i Andarax.
Oprøret bredte sig f.ø. også til la Axarquía.
Oprørerne forskansede sig i fæstningen i Frigiliana. Det var for stor en
opgave for kommandanten i Vélez-Málaga. Men han var så heldig, at Luis
de Resquesens (fra krigene i Italien) lagde til med en flåde og en
hærafdeling i Nerja. Det var en smal sag for Resquesens at udrydde
samlige oprørere i Frigiliana og stort set alt hvad der fandtes af
civile moriscos i området. Vi har en smuk lokalitet ved Sayalonga, der
hedder Matamoros!
Til minde om de oprindelige indbyggeres (los
moriscos') sørgelige skæbne efter den kristne generobring i 1487 og
efter maurernes opstand i 1569 mod den kristne undertrykkelse er der i
Frigiliana opsat et antal mindetavler, der i ord og billeder fortæller
den tragiske historie, som handler om undertrykkelse, tortur og
landsforvisning.
Juan de Austria deltog i 1571 som flådechef i
søslaget ved Lepanto, men det var som medlem af Den Hellige Liga under
pavestolens kommando for at standse ottomanernes fremtrængen i
Middelhavet – det havde intet med morisco-oprøret i Alpujarra at gøre.
(I søslaget deltog f.ø. Miguel de Cervantes. Han fik ødelagt sin venstre
hånd! På hjemturen fra Italien til Mallorca blev han fanget af
nordafrikanske korsarer og tilbragte fem år som fange i Algeriet – inden
han blev løskøbt. Han sidder nu og nyder solen foran palacio de Beniel i
Vélez-Málaga).
Den
12. marts 2000 har den Katolske Kirke ved pave Juan Pablo II for første
gang i historien officielt bedt om undskyldning for de
uretfærdigheder og grusomheder, som Kirken har begået i sin 2000 års
eksistens – især overfor muslimer og jøder!
Bare
et par betragtninger efter at have læst artiklen, som i øvrigt er
udmærket.
Med venlig hilsen
webmaster
Den Danske Klub i Torre del Mar