Det er et stigende problem, at oplysningerne på klubbens hjemmeside i
større og større omfang bliver ”hugget” og brugt på andre mere og
mindre seriøse web-steder uden kildeangivelse og uden tilladelse Når
åndelig ejendom bliver nedfældet på papir enten i form af tekst eller
fotos, typisk i aviser eller blade, forstår folk som regel, at det
udgivne er avisens eller bladets ejendom - at der er copyright til det
udgivne. Når det drejer sig om udgivelser på en web-side på
internettet er moralen tilsyneladende slappere. Jeg må i stigende
omfang konstatere en ulovlig kopiering og brug på fremmede web-steder
af oplysninger, tekst og fotos, fra klubbens hjemmesider. Det er typisk
fra først og fremmest private ejendomsudlejere, men også
professionelle, som hæmningsløst bruger oplysninger fra klubbens
egnsbeskrivelser af la Axarquías 31 kommuner, og fra mere eller mindre
seriøse såkaldte portaler om Spanien, Andalusien og Málaga (og desværre
også en søsterforening på kysten). Her er det foruden
egnsbeskrivelserne også de praktiske oplysninger om problemer i
forbindelse med flytning til Spanien, der er interessante. Endvidere har
forskellige web-steder interesseret sig for klubbens historiske
web-sider, f.eks. La Memoria Andalusí, Christoffer Columbus o.fl.a.
Det er naturligvis ulovligt. Jfr. linket på forsiden af klubbens
hjemmeside ”Vilkår og betingelser” http://www.dansk-oss.com/malaga/vilkår.htm.
Her står det klart, i hvilket omfang og hvordan man accepterer brug af
og henvisninger til klubbens sider. Alt med reference til Lov om
Ophavsret. Det er imidlertid ikke så let at komme til livs, hvis
synderen ikke vil lytte til fornuft. Web-stederne udsendes ofte fra
servere, der hverken ligger i Danmark eller Spanien, hvilket gør en
evt. retssag kompliceret
Det er klart, at kvaliteten af indholdet på Den Danske Klub i Torre del
Mar ligger langt over de fleste ”konkurrerende” sites, så der er en
vis forståelse for, at man kan have lyst til at bruge vores materiale
-
men gør det dog på en reglementeret måde, jfr. ovennævnte ”Vilkår
og betingelser”.
Webmaster