| Den verdenskendte filosof fra Vélez-Málaga fylder 100 år: | |
|
Calvo
understregede, at den malagensiske tænker, som er betegnet som
“kvindens bedste talsmand”, vil blive mindet gennem adskillige
artikler og en TV-film, som vil skildre filosoffens liv og arbejde, såvel
i Spanien som under hendes eksilperiode, som varede 45 år. På
sin side mente præsidenten for fundationen og borgmester i Vélez-Málaga,
Antonio Souvirón, at María Zambrano var “Det tyvende århundredes
spanske kvinde”, den mest internationalt anerkendte spanske tænker, som
en konsekvens af hendes lange ophold uden for Spanien. Kongehuset
er inviteret til at deltage i arrangementerne, som vil blive overværet
af mange kulturelle institutioner, rådhuset i Vélez-Málaga og
Kulturministeriet fra Junta de Andalucúia. Mellem
de mange aktiviteter kan man særligt fremhæve de to internationale
kongresser om 'Crisis y metamorfosis de la razón de María Zambrano'
og la 'Crisis cultural y compromiso civil en María Zambrano', som vil
blive afholdt i hhv. Vélez-Málaga og Madrid. Ydermere
vil der blive afhold to sommerafhandlinger om filosoffen og hendes eksil.
Den ene afholdes i La Rábida (klosteret som gav Columbus husly og støtte
forud for Den Store Rejse), Huelva, og den anden i El Escorial, som vil
handle om Zambranos dybtgående filosofi og litterære arbejder. Begivenhederne
starter den 22. april – filosoffens fødedag – og fortsætter hele året
2004 med adskillige konferencer forskellige steder i landet, publikationer og
udstillinger om María Zambrano og hendes eksilperioder. Man har planlagt
at starte på hendes fødedag i fundationen i Vélez-Málaga.
Udstillingerne fortsætter i regionshovedstæder som Barcelona, Madrid, Málaga,
Segovia og Sevilla. María
Zambrano blev født i Vélez-Málaga en 1904. Hun var datter af pædagogen
Blas José Zambrano, fra hvem hun arvede interessen for filosofien. En
interesse, der gjorde hende til en af de mest
betydningsfulde tænkere i
landet. Hun
genneførte bachillerato i Segovia, hvor hun lærte Antonio Machado at
kende, hun tog doktorgrad i Filosofía y Letras i Madrid, hun var dicipel
af Ortega og Gasset, som indførte hende i de intellektuelle, madrilenske
kredse. Her udgav hun sit første litterære skrift 'Revista de
occidente'. Hun
rejste til USA og Mexico, da borgerkrigen sluttede i 1939 og vendte først
hjem i 1984. Hun
fik som den første kvinde el Premio Príncipe de Asturias de Comunicación
y Humanidades en 1981, hun vandt Premio Cervantes en 1988. Ydermere blev
hun udnævnt til ‘hija predilecta de Velez-Málaga og adoptiva de
Andalucía y de Asturias’. Hun
døde i 1991 86 år gammel. Hun efterlod sig tolv kapitler af et nyt værk,
'Los sueños del tiempo'. Kilde: Vélez-Málagas web-portal
|
|
|
|
| Den
Danske Klub i Torre del Mar |
|
|