El Ingenio del Motor 


Bookmark Den Danske Klub i Torre del Mar

Gør Den Danske Klub til din startside

 

Tilbage til Arkiv

 
Larios opfører et motor-handelscenter i Vélez-Málaga:
 


“Motorbyen” i Vélez-Málaga bliver et indkøbscenter på 110.000 m2
Initiativet, som er taget af la Sociedad Azucarera Larios, vil komme til at huse de førende bilmærker,  landbrugsmaskiner og motorbåde. Opførelsen af centret kræver en investering på 80 millioner euros.

El Ingenio del MotorFilosofien er den samme som for et hvilket som helst indkøbscenter, selv om udvalget er begrænset til alle former for motorer. På den måde vil de fremtidige kunder i centret, ”Ingenio del Motor”, som Larios-selskabet opfører i Vélez, kunne købe en bil, en landbrugsmaskine, en motorcykel, en knallert eller en motorbåd. Man vil ligeledes kunne købe enhver slags tilbehør og endog besøge reparationsværksteder, idet man vil indrette en del af området til service efter køb.

Det drejer sig kort sagt om et projekt, som består i at have alle førende motormærker og tilbehør samlet under samme tag.
”El Ingenio del Motor”, som i går (22.06.05) blev præsenteret i la Axarquías hovedstad, Vélez-Málaga, bliver opført på en industrigrund på 110.000 m2, hvoraf ca. 60.000 m2 bliver bebygget. De resterende 50.000 m2 indrettes med grønne områder og parkeringspladser. Grunden ligger i området, som er kendt som Camino del Higueral. Motorcentret vil få adgang næsten lige fra la autovía del Mediterraneo, mod hvilken centret vil få ca. 500 m. udstillingsfacade. Centret bliver det største af denne type i Spanien.

Med et moderne design er hensigten, at ”centret bliver et symbol, der identificerer byen”. Larios-selskabet har indledt de byplanmæssige ansøgninger for at kunne gennemføre, at centret står færdigt i 2007. Hensigten er at begynde opførelsen om seks, syv måneder, når kommunen har godkendt alle planer.

Installationer
Opførelsen af centret kræver en investering på 80 millioner euros. Man vil yderligere opføre en prøvebane og en udstillingssal. Der vil blive parkeringspladser til 1.200 biler. Man forventer, at centret vil beskæftige ca. 450 personer ved opførelsen, mens arbejdsstyrken vil udgøre ca. 1.100 personer, når centret er kommet i gang.

”El Ingenio del Motor” bliver en bygning i to etager. Værkstederne kommer til at ligge i stueetagen sammen med salgsstederne, mens førstesalen fortrinsvis bruges til kontorer m.m.

 

 


| Den Danske Klub i Torre del Mar |
| Calle Piragua 2 | bloque Las Arenas |
| Apdo. 300 | 29740 Torre del Mar (Málaga) |