|
|
||
| Bookmark Den Danske Klub i Torre del Mar |
|
|
| Klubben i Fuengirola/Mijas åbner ny hjemmeside - med COPYRIGHT!!: | |
|
Dette er en klar overtrædelse af Lov om ophavsret og Torre del Mar-klubbens Vilkår og betingelser, som kan læses på www.dansk-oss.com/malaga/vilkår.htm. Jeg har to gange (jeg fik ikke noget svar første gang) bedt Fuengirola/Mijas-klubben om at bringe deres site i overensstemmelse med loven og vores Vilkår og betingelser. Jeg fik svar fra klubbens formand, Birgitte Theill, som beklagede, at jeg var uden reaktion på min henvendelse, men at webmaster nu skulle få besked på at berigtige forholdet. Nogle dage efter modtog jeg mail fra webmaster, som indledningsvis skamroste vores site og oplyste, at han havde brugt det som model. Derefter beklagede han, at man i en række tilfælde havde brugt billedmateriale fra Torre del Mar-siden, dette var nu berigtiget. Da min indvending langt fra gik på det anvendte billedmateriale – de kunne sagtens have fået tilladelse til at bruge det, hvis de havde haft anstændighed til at bede om det – måtte jeg understrege, at det drejede sig om kopieringen af Prakt.oplysninger og det forhold, at Torre del Mar-klubbens sider blev spærret inde i en for lille ramme (det fremgår tydeligt af Vilkår og betingelser at vi IKKE ønsker det). Jeg oplyste, at jeg var meget, meget lidt interesseret i en konflikt med en søsterklub og foreslog nogle enkle ændringer, som ville kunne løse problemerne og give en bedre orientering til læserne af hjemmesiden. En uge efter, da jeg stadig er uden svar på min mail, kan jeg se, at der er redigeret på Fuengirola/Mijas-siden på en sådan måde, at det står mig klart, at man ikke agter at følge mine gode råd eller på anden måde berigtige lovovertrædelserne. En af de tilføjelser, der springer mest i øjnene er denne på default-siden: Dansk Spansk Samvirke Mijas/Fuengirola © Copyright 2004 Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering af tekst eller foto er ikke tilladt uden tilladelse fra Dansk Spansk Samvirke Redaktion: Birgitte Theill, Mette Schnegelsberg,, Trine Rasmussen WebMaster: Anthony Svane e-mail: mail@club-danes.dk eller dendanskeklub@terra.es
Kommentarer er vist overflødige.
(Det anvendte foto er klippet fra Fuengirola/Mijas' site)
|
|
|
|
| Den
Danske Klub i Torre del Mar |
|
|