|
Antonio
Gades-kompagniet og fado-sangerinden Mariza bringer fortryllelsen til grotten i
Nerja
Et år
mere fyldes den prægtige scene i grotten i Nerja med musik og
danserytmer fra hele verden med afholdelsen af den 47.
internationale musik- og
dansefestival
2006 mellem den 18. og 22. juli. Grottens stalakitter og
drypsten vil blive vidner til en perfekt sammensmeltning af
klassicisme og modernitet. Dette år vil topnumrene være lagt i
hænderne på den ypperste repræsentant for de inciterende
fado-rytmer fra vores naboland, Portugal, Mariza (fado =
portugisisk folkloristisk sang), og det nye dansekompagni for
den mytiske danser, Antonio Gades, som døde i 2004.
Mariza optræder den 20. juli,
hvor hun præsenterer sangene fra sin nye CD ”Transparente”, mens Antonio
Gades-kompagniet er på scenen den 21 og 22. juli. Som det har
været tradition de sidste par år, åbner festivalen i Nerja med
musik fra forskellige steder i verden med programmet ”World
Music”. Sidste år var hovednummeret cubansk jazz med
pianisten
Bebo Valdés, i denne 47. udgave har arrangørerne ønsket at
præsentere den mest symbolske, traditionelle musik fra vores
naboland, Portugal, el fado. Den såkaldte syngende poesi –
Mariza synger tekster af Fernando Pessoa, Florbela Espanca,
Alexandre O'Neill, og Pedro Campos – med sin smukke stemme på
den mest indtrængende måde.
Efter at have turneret over hele verden med sine to første
albums, ”Fado em mim” og ”Fado Curvo”, fryder Mariza sine
tilhørere med tekster og musik, som bringer minder frem om andre
store ”fadoister” som Fernando Mauricio, Carlos do Carmo og
Amelia Rodríguez. Det nyskabte Antonio Gades-kompagni debuterer
i Nerja-festivalen med en ny version af en af de klassiske
Antonio Gades-balletter, ”Bodas de sangre” (Blodbryllup),
skrevet efter et teaterstykke af Federico García Lorca. Gades
måtte rejse til Rom i april 1974 for at kunne opføre dette
klassiske stykke, som afspejler ”jalousi, kærlighed og død”, som
han definerede det. |
|
Mariza, den
portugisiske sangstjerne præsenterer den 20. juli sangene fra CD’en
”Transparente”
Den
47. udgave af Musik- og Dansefestivalen i Nerja inkluderer i sit
fyldige program den fremragende portugisiske fado-sangerinde,
Mariza. Koncerten, som finder sted den 20. juli, vil samtidig
være sangerindens præsentation af hendes nye CD, ”Transparente”,
i hvilken magien, som er indeholdt i den populære, portugisiske
lyrik, er hovedpersonen.
Mariza er født i
Mozambique og opvokset i forstaden Mouraria i Lissabon. Hun har
vundet publikum i hele verden takket være blandingen af bløde,
brasilianske rytmer, newyorkerjazz og portugisisk folkemusik. I
”Transparente”, hendes tredje album, er fadoen bygget op omkring
portugisisk poesi, med tydelige portugisiske rødder og iberisk
ekko fra flamencoen. Som det er tilfældet for blues-musikken,
er flamencoen både kusine og søster til fadoen. De er folkets
musik – musik som fødes i de typiske, fattige forstæder. Begge udtrykker
de mest dybtfølte følelser i livet. "Musikalsk set har de så
meget med hinanden at gøre, at jeg betragter dem som den samme
musik", mener Mariza.
Sangerinden modtog i oktober 2005 ”El Premio Internacional de la
Fundación Amalia Rodrigues”. Denne udmærkelse gives til den mest
fremtrædende fado-sangerinde. Efter denne anerkendelse, blev
Mariza, som samlede 20.000 tilhørere ved Torre de Belém i
Lissabon i september 2005, udnævnt til ambassadør for Unicef for
sin store interesse for børns rettigheder.
Man kan høre Marizas
fado-sange på hendes hjemmeside
http://www.mariza.com/ |