Feria i Torre del Mar 


Bookmark Den Danske Klub i Torre del Mar

Gør Den Danske Klub til din startside

 

Tilbage til Arkiv

 
La feria de Santiago og Santa Ana i Torre del Mar fra 23. - 27.07:
 


Elsa Ríos og Radio Macandé topnavne på la feria de Santiago og Santa Ana
Feriaen, som tidligere blev afholdt på Paseo Larios (Posthusgaden) er i år flyttet til parkeringspladsen på strandpromenaden udfor Calle del Mar (Bagergaden). Der er rejst et stort cirkus-telt på pladsen. 18 lokale foreninger og sammenslutninger deltager i arrangementet.

Pariserhjul, Feria de Torre del Mar 2003Feriaens attraktion er det store udbud af forlystelser, som opstilles i "la calle del infierno". I år er hoved-atraktionen et 50 m højt pariserhjul.

I dag, onsdag 23.07, kan man nyde optræden af de lokale danseskoler/grupper Virgen del Carmen, Candilejas, Coros y Danzas og Reflejos del Mar (alle fra Torre del Mar) og kåringen af festens dronning. Klokken 20:30 er der koncert med det kommunale orkester under ledelse af koncertmester Emilio Bachiller, blandt numrene kan nævnes La Leyenda del beso' (Sontullo), 'La torre del Oro' (Giménez), 'El sitio de Zaragoza' (Ondrid), 'Las Golondrinas' (Usandizaga), 'La Boda de Luis Alonso' (Giménez' y 'Granada' (Lara) o.fl.a. Koncerten finder sted på musiktribunen på strandpromenaden.

Torsdag 24.07 er der optræden og musik af forskellige lokale kunstnere, bl.a. gruppen La Carpa og orkestret D' Vértigo.

Elsa RíosFredag er der optræden med sangerinden Elsa Ríos fra Torre del Mar. Elsa er kendt for sin deltagelser i mange shows i Canal Sur Televisión. Hun optræder i Torre del Mar for første gang siden indvielsen af Paseo Larios i okt. 2002. Om formiddagen afholder man den IX Concurso Gastronómico de la Axarquía (Gastronomisk konkurrence).

Lørdag 26.07 afholdes den største begivenhed under feriaen, nemlig processionen til lands og til vands med la Virgen del Carmen. Helgeninden vil sejle langs stranden i Torre del Mar, indtil hun går i land i midten af et kæmpemæssigt fyrværkeri. Dette markerer toppunktet af festerne, eftersom begivenheden tiltrækker tusindvis af tilskuere fra hele la Axarquía. Processionen starter klokken 19:00 fra kirken San Andrés.
I den officielle caseta fejrer man den XVI Festival Nacional de Verdiales y Malagueñas (folkedans/sang) med kor og dansere fra Torre del Mar.

Søndag 27.07 er feriaens sidste dag. Gruppen Radio Macandé sætter punktum og finale i den officielle caseta. Klokken 9:30 afholder man en konkurrence i Petanca på strandpromenaden (udfor campingen).

 


| Den Danske Klub i Torre del Mar |
| Calle Piragua 2 | bloque Las Arenas |
| Apdo. 300 | 29740 Torre del Mar (Málaga) |