Som
altid er påskedagene i vores område betagende, ikke så meget på
grund af pragten i de figurer, der bæres rundt, men nok mest fordi så
mange er enige om at gøre det. Som dansker kan man føle sig fattigere,
fordi vi hjemme ikke ret mange steder kan samles om noget, vi gør med
glæde, noget der koster både tid, penge og et dybfølt
engagement.
Hovedbyen hos os, VelezMalaga,
gør sig mange anstrengelser for at gøre Semana Santa til en fest.
Ikke en fest, hvor der på alle gadehjørner er øltelte, men en fest,
hvor man følger figurerne af Jesus, Jomfru Maria og Maria Magdalene på
deres nattelange færd gennem byen. De forskellige broderskaber
har deres ruter gennem byen, så flest mulig af den gamle bys gader får
besøg.
I den lille bjergby Cajiz er man gået et skridt videre. På
samme måde som i Rio Gordo fremstiller man påskedagene på en
friluftsscene,
hvor man i forvejen har bygget et palads til Pontius Pilatus, til kong
Herodes og flot bolig til Kaifas og en lidt mindre
prangende
til Anas. Et sted til afholdelsen af Jesu sidste måltid med
disciplene mangler heller ikke. Spillet varer op mod 4 timer og
foregår under tavshed fra langt over 1000 tilskuere, hvoraf ikke mindst
børnene skal roses for at sidde stille det meste af tiden.
Der foregår da lidt traffik hen til toiletter og til steder, hvor man
kan forsyne sig med mundgodt, men det er ikke på nogen måde
forstyrrende. Der eromkring 100
af landsbyens beboere med i stykket, og Judas spiller glimrende og viser
sig som den anløbne person han er. Efter Judas har hængt sig, og Jesu
er dømt både af sine egne og Pilatus har vasket sine hænder,
kulminerer stykket med, at Jesu hænges på korset flankeret af to
forbrydere. Man skulle nok unde sig selv at besøge et af de to
omtalte steder til næste Påske. Kender man lidt til
begivenhederne er det ikke svært at følge med, og stemmerne går fint
igennem fra højttalerne.
Alf Garrit