| Bakkesangerinder i klubben søndag 8.02.04: | |||||||||||||
|
Kompagniet, hvis ry har bredt sig til vestsiden af Málaga – de har optrådt i klubberne i Torremolinos og Fuengirola/Mijas - består af fem raske piger, Lise, Monica, Linda, Kirsten og Gerda (Gert), som alle kommer fra la Axarquía – bortset fra Kirsten, som er lånt i Fuengirola. Ingen af sangerinderne har en professionel baggrund, hvilket må siges at være spild af talent. Musikken leveres af den uforlignelige Gert, tidligere halvprofessionel barpianist fra Amager. Scenen er flot dekoreret med silke og blomster og oplyst med spotlights. Aftenen startede klokken 18:00 i et fuldsat klublokale med servering af smørrebrød. Ca. Klokken 19:30 gjorde pianisten sig klar og et kvarter senere ankom sangerinderne under øredøvende bifald i farverige kostumer og fjer på hatten. Her følger en lille præsentation af pigerne og pianisten:
Pigerne startede med fællessang og fortsatte, indtil alle havde givet et eller flere solonumre. Selvom flere af de optrædende er medlemmer af menighedsrådet, var det klart, at det ikke var kirken, der stod som arrangør! Sangene var vovede, men ikke frivole, helt i den gode gamle Bakken Hvile-stil. Klubbens medlemmer, der elsker at synge, og som kendte alle sangene, sang med af hjertens lyst. Stemningen nåede uanede højder, som man næsten altid ser det, når klubben i Torre del Mar byder på underholdning. Efter en pause nåede man den sidste sang. Det var slut på (endnu) en dejlig aften i klubben.
|
|
|
|
| Den
Danske Klub i Torre del Mar |
|
|