Bakkesangerinder i klubben

Gør Den Danske Klub til din startside

Tilbage til arkiv

BAKKESANGERINDER I KLUBBEN 11.02.06

Det er næsten præcis to år siden ”vores bakkesangerinder” sidst optrådte i klubben i Torre del Mar, så det var et længe ventet, kært gensyn med pigerne.
Trods alle evt. uoverensstemmelser blandt klubbens medlemmer, hvilket vel ikke er unaturligt med tanke på medlemmernes forskellige baggrund og miljø, er der dog én ting vi er enige om, og det er, at vi er DANSKERE, og hvad er mere dansk end duften fra Dyrehavens bøgetræer og de gamle, elskede sange fra sangerindepavillonen Bakkens Hvile. Og den stemning forstod ”vores piger” til fulde at trylle frem. Aftenen blev en kæmpesucces.

Bakkesangerinderne er uløseligt forbundet med Dyrehavsbakken. Bakkens Hvile har med sine 128 år på bagen kun været drevet af to familier og er i dag det eneste sted af sin art i verden. De gæve Bakkesangerinder ved stadig, hvordan man sørger for, at gæsterne morer sig. I Bakkens Hvile kan der synges med på alle de go'e gamle melodier, mens publikum nyder synet af de flotte kostumer..

Selvom der stadig skrives nye sange til pigerne, bliver de gamle sange ikke glemt. De langt over 100 år gamle traditioner værner man om i Bakkens Hvile, og det fortsætter man med i de næste 100 år. Og sådan er det også for ”vores bakkesangerinder”, de følger traditionerne og er selv blevet en tradition og institution i klubben i Torre del Mar. Dog har man også en del nyere revyviser og danske sange på programmet.

Fællesskabet fungerede fra første øjeblik, alle evt. større uoverensstemmelser og også alle mindre såsom ambassadeafbrændinger, trusler mod og nedvurdering af vort fædreland var glemt, da Linda, Lise, Kirsten, Monica og Gertrud sammen med deres i dagens anledning fra Danmark importerede pianist entrede scenen. Man kan læse en præsentation af de fem sangerinder her.

Forinden havde de over 100 fremmødte medlemmer nydt Connies herlige luksusplatte, og stemningen var i top klokken 19:30, da sangerinderne startede første afdeling af showet.

Man begyndte med fællessang, hvorefter alle sangerinderne sang solo. Foruden de gamle, kendte Bakkens Hvile-sange havde man som nævnt danske revyviser og –sange på programmet. Sange og viser, som alle kender og kunne synge med på. Ingen af sangerinderne har en professionel baggrund, men jeg vil vove at påstå, at de kunne få den samme succes i Klampenborg, som de fik i Torre del Mar! Der var straks kontakt til publikum, ikke kun fordi pigerne var dejlige at se på og sang som kun englene kan, men også fordi man tydeligt kunne fornemme, at de morede sig lige så godt som deres publikum.

Efter en kaffepause, hvor publikum fik lejlighed til at strække benene og sangerinderne til at smage på Connies dejlige platte, fortsatte man med anden afdeling. Vi fik fik de gode gamle, udødelige viser, ”Op og Stå”, ”Smedens Vise”, ”Bakkevalsen” og ”Blomstervalsen” og mange flere. Pigerne fik smidt céntimos og forhåbentlig også en del euros i hovedet. Man sigtede efter kavalergangene (som var dybe), dog uden særlig træfsikkerhed.

Efter endnu en lille pause sluttede man af med tredje afdeling. Og her fik den ikke for lidt, Lise lagde for med ”Frk. Lir” og blev efterfulgt af de fire andre efter samme recept. Nu var det vovede tekster til stor begejstring for det nu godt opvarmede publikum, men aldrig frivolt. Helt i overensstemmelse med Bakkens Hviles traditioner.

Som afslutning på et storslået show, som sent vil blive glemt, sang vi alle med sangerinderne som forsanger ”En dejlig dag”, som skabte en følelse af samhørighed mellem de flere end 100 gæster, hvorfor man sang den to gange for lige som at understrege den danske samhørighed.

Vi, der var så heldige at deltage i arrangementet, kan ikke takke Linda, Lise, Kirsten, Monica og Gertrud samt den udmærkede pianist nok for en stor oplevelse. Ikke blot var det en fornøjelse at høre på dem, men det var i særdeleshed deres evne til at forene publikum i samhørighed og gode vibrationer.

Da det foregik i Torre del Mar føler jeg trang til som afslutning at citere en sentens fra den verdensberømte velenske filosof og forfatter, María Zambrano, som f.ø. sidste år, 2005, blev fejret verden over, men i særdeleshed i Véles-Málaga, for sin 100-års fødselsdag (hun døde i 1991).

Hun skrev blandt meget andet:

Vi lever i en tilstand af vagtsomhed, vi føler os som en del af det, der sker, selvom det måtte være som miniskuespillerere i historiens gang og også i menneskehedens gang. Det er ikke skæbnen, men simpelthen fælleskabet – samlivet – som vi véd omgiver os: Vi ved, at vi hører sammen med alle andre levende mennesker og også med dem, der har levet. Hele planeten i vort hus. (María Zambrano)
 

Sådan fik disse piger mig til at føle, og jeg tror, det gælder for mange andre.

Tak for en dejlig aften.