La Axarquías geografi
 


Bookmark Den Danske Klub i Torre del Mar

Gør Den Danske Klub til din startside


La Axarquías geografi
La Axarquía udgøres af området i den østlige del af Málaga provins. Kulturelt og geografisk kunne man inkludere en del af hovedstaden Málagas område -  zonen omkring los Montes de Málaga - og ekskludere en del af Alfarnate og Colmenar, som har mere til fælles med Antequera-området. 

La Axarquías areal er på 1020,84 km2. Vélez-Málaga er den største kommune med 156,36 km2 og Archez den  mindste med 4,98 km2. Hele den nordlige og østlige del af la Axarquía udgøres af høje bjerge. Følgende bjergtoppe kan nævnes: Chamizo (1637 m) i Sierra del Jobo, la Maroma (2065 m) i Sierra de Tejeda og Navachica (1832 m) i Sierra de Almijara. Mellem Colmenar og Periana er der et laNerjavt område mellem bjergene i nord og los Montes de Málaga, mens resten af la Axarquía er fyldt med bløde bakker med enkelte toppe som Santopítar (1200 m) og Bentomiz (706 m). Lave kyststrækninger og lavninger skabt af floderne er af ringe udstrækning, eftersom bjergene de fleste steder når helt ned  til kysten. Kun lavningen kendt som Hoya de Vélez (Vélez-floddalen), som skiller los Montes de Málaga med el Macizo de Vélez er et område af en vis udstrækning.

Floder og bække løber mod havet i retning nord mod syd. Den vigtigste er Río Vélez. Dens bifloder, Rubite, Almanchares, Bermuza, Alcaucín, Guaro og Benamargosa afleder vand, som kommer fra la Axarquías bjerge. Fra los Montes de Málaga udspringer bækkene Totalán, Granadillas, Benagalbón og Santillán; fra Sierra de Almijara bækkene Algarrobo, Güi, Torrox, Chillar, Higuerón og de la Miel.

Klimaet i la Axarquía er Middelhavsklima, d.v.s. varme somre, milde vintre og kun lidt nedbør og med en lang tørkeperiode. Hertil kan føjes forskellige særegenheder, som giver dette område et særligt, privilegeret klima. Disse fordele skyldes de store bjergmassiver, som omgiver det, og som beskytter det mod kulden fra nord, og de mere end 50 km kystlinie, som mildner tLandskabemperaturen både om sommeren og om vinteren. Af den grund mærker man kulden mere, når man fjerner sig fra kysten til landsbyerne i den nordlige del af la Axarquía, hvor indflydelsen fra havet er mindre.

I de store bjerge, i særdeleshed i Tejeda og Almijara, falder der hvert år nedbør i form af sne. På grund af den overdrevne skovhugst er vegetationen sparsom. Der er kun steneg, johannesbrødtræer og fyrretræer i de høje bjerge og den typiske kratbevoksning i de mindre bakker. Dyrelivet har også gennemgået en betydelig forringelse. Man ser dog endnu rovfugle, og der findes vilde geder i Tejeda og Almijara. Fordelene ved det milde klima bliver udnyttet af landbruget. I hele området er der mange oliven- og mandeltræer, især i den nordlige del, hvor der også er kornsorter og grøntsager. I kystdalene har kunstvanding muliggjort dyrkning af Nerjahaveplanter, af drivhusfrugter og især af subtropiske frugter. For hovedparten af landsbyerne er dyrkningen af vinbuske den dominerende afgrøde på trods af vinpesten i slutningen af forrige århundrede, som næsten ødelagde produktionen. Omkring Periana dominerer frugttræerne, især ferskentræet. 

Grundpillen i la Axarquías økonomi udgøres af turismen. Mere end 35% af den aktive befolkning er beskæftiget i sektoren. Desuden har byggesektoren, takket være fremgangen i turismen, bidraget med mange arbejdspladser. De 50 km kystlinie udgør den største del af Costa del Sol Oriental med betydningsfulde turistkomplekser som Nerja, Torrox-Costa, Algarrobo-Costa, Torre del Mar og Rincón de la Victoria.

Den samlede befolkning i la Axarquía udgør 125.000 personer, ca. 85.000 i kystbyerne og ca. 40.000 i de indre byer. Vélez-Málaga er den største kommune med mere end 50.000 indbyggere. De tyndest befolkede er er Macharaviaya og Salares, som næppe har 400 indbyggere hver.

Balcón de Europa


[Generelt] [La Axarquías historie] [La Axarquías geografi] [Ruterne] [Byer, landsbyer] [Startside]
 


| Den Danske Klub i Torre del Mar |
| Calle Piragua 2 | bloque Las Arenas |
| Apdo. 124 | 29740 Torre del Mar (Málaga) |