Biletter til la Alhambra kunne tidligere bestilles/købes i alle BBVA's afdelinger (BBVA = Banco Bilbao Viscaya Argentaria S.A. = en spansk bank), men samarbejder mellem el Patronato de la Alhambra y el Generalife og BBVA er ophørt pr. 01.08.07, det er ikke længere muligt at bestille billetter via BBVAs web eller i BBVAs afdelinger. I stedet henvises til ServiCaixa www.alhambra-tickets.es, hvor man kan bestille billetter via internet med spansk creditcard. Endelig kan man købe dem i komplekset i billetkontoret og i forskellige rejsebureauer, men det er nok en god ide at købe dem i forvejen – især om sommeren.

Der er indsat et skema med åbningstider året rundt.

Billetterne koster 10 euros/person (i 2008 er prisen steget til 13 euros, 10 for pensionister) plus 5 euros for at se haverne, der er nedsatte priser for pensionister fra EU.

 Åbningstider:

Hvordan kommer man fra Granada by til la Alhambra?

Gå til siden http://www.alhambradegranada.org/guias/alhambraSubidas_en.asp, her er vejen nøje beskrevet. Klik på ”Flash” eller ”Gif”-versionen, og alle buslinier vises.   

Hvis man vil studere de forskellige afsnit, haver, bade, bygninger m.m. i la Alhambra gå til siden http://www.alhambradegranada.org/historia/alhambraMenuLugares_en.asp

Alle de nævnte sider er på engelsk.

Her følger en kort historisk Introduktion:
La Alhambra, som har fået sit navn p.g.a. de røde mure, som omgiver fæstningen («qa'lat al-Hamra'», Castillo Rojo, Den røde Borg), ligger på toppen af højdedraget al-Sabika på den venstre flodbred af floden Darro, øst for byen Granada og foran bydelene Albaicín og la Alcazaba.

Fæstningens strategiske position, hvorfra den dominerer hele byen og floddalen, får én til at tro, at der var et fæstningsanlæg før muslimernes ankomst. Anlægget, som er fuldstændig omgivet af mure, har en usymmetrisk facon. Det begrænses mod nord af Darro-floddalen, mod syd af højdedraget al-Sabika og mod øst af la Cuesta del Rey Chico (Cuesta=højdedrag, Rey Chico=Drengekonge=Boabdil som var den sidste islamiske hersker i Al-Andalús (1492)), som samtidig skiller den fra Albaicín og El Generalife, som ligger i El Cerro del Sol.

Man har oplysninger om fæstningen, som går tilbage til IX årh., da Sawwar ben Hamdun i 889 måtte søge tilflugt i la Alcazaba (fæstningen) og reparere den p.g.a. de borgerkrige, der på det tidspunkt fandt sted i emiratet i Córdoba (som Granada hørte under). Senere begyndte man at udvide arealet indenfor murene og området blev befolket. Dette skete dog først noget senere, idet de første muslimske konger bosatte sig i det, der senere blev til Albaicín (forstad til Granada).

Til trods for at man inddrog fæstningen la Alhambra bag byens mure i det XI årh., hvilket forvandlede den til et fort, som dominerede hele byen, var det ikke før end det XIII årh. med ankomsten af den første nazari-konge (nazari-slægten oprettede i 1238 Kongeriget Granada, den sidste muslimske bastion på den Iberiske Halvø), Mohammed ben Al-Hamar (Mohammed I, 1238-1309), at man gjorde la Alhambra til kongeligt residenspalads. Dette var starten på fæstningen/paladsets mest strålende periode.

Først forstærkede man den ældre del af la Alcazaba og opførte tårnene ”Torre de la Vela” og ”Torre del Homenaje”, man pumpede vand op fra floden Darro, man byggede lagerbygninger, depoter og begyndte på opførelsen af det kongelige palads og muren omkring. Dette arbejde blev fortsat af Mohamed II (1273-1302) og Mohamed III (1302-1309), som også opførte en offentlig badeanstalt og la Mezquita (moskeen), over hvilken man senere har bygget den nuværende kirke, Santa Maria.

Vi skylder Yúsuf I (1333-1353) og Mohamed V (1353-1391) de enorme forbedringer på la Alhambras mange bygninger, som kan beses den dag i dag. Fra restaureringerne af la Alcazaba og paladserne, udvidelserne af murværket, la Puerta de la Justicia, udvidelserne og dekoreringerne af tårnene, opførelsen af badeanstalter og el Cuarto de Comares, la Sala de la Barca til el Patio de los Leones og de tilstødende haver.

Fra epoken under los Reyes Católicos (De Katolske Monarker) til vore dage har der fundet et arkitektonisk forfald sted på la Alhambra med Carlos V’s opførelse af et palads, som bærer hans navn, samt opførelsen af las Habitaciones del Emperador og el Peinador de la Reina. Til dette kan føjes det almindelige forfald p.g.a. manglende vedligeholdelse fra det XVIII årh. Under det franske herredømme (Uafhængighedskrigen i begyndelsen af XIX årh. – Napoleonskrigene) blev en del af fæstningen revet ned, og man begyndte først restaureringsarbejder i slutningen af det XIX årh. Disse restaurerings- og vedligeholdelsesarbejder fortsætter den dag i dag.